Oversættelsesmaskiner kan frembringe de mest forbløffende tekster. Politikens bagsidefolk bringer af og til eksempler, og enhver der har stiftet bekendtskab med dem, ved hvor s(v)ære de kan være at læse: Sætningerne er umiddelbart mere eller mindre korrekt skruet sammen, men gang på gang sparker en helt uventet glose benene væk under én, og i lange passager nægter ordene ganske enkelt at indgå forståelige forbindelser med hinanden. Ikke desto mindre fornemmer man klart, at der er en mening et sted i det fjerne, langt bag ved sproget. Der er nogen, der vil sige noget. Omtrent samme oplevelse kan man have, når man læser den danske version af Gertrude Steins 'Tender Buttons': 'Ømme dupper'. Men når man sammenholder oversættelsen og originalen (der som altid i Borgens Verdenslyrik-serie står side om side), ser man, at Peter Laugesen, oversætteren, ikke er nogen maskine; han gengiver faktisk, hvad der står - og den amerikanske tekst er nøjagtig lige så s(v)ær som den danske: »Tallerkner og et middagsservice af farvet porcelæn. Pak en strik sammen og med den nok til at beskytte midten, skab en betragtelig hast og saml mere mens det køler, skrab mere skælven sammen og ikke nogen ligevægtig skælven, gør en hel ting til en kirke«. Meningen fortaber sig eller opstår bag om ryggen på én mens man leder efter den; selve læseprocessen med alle dens udfyldninger og associationer træder fremmedartet frem. Det er vanskeligt at sige, hvad teksterne egentlig handler om, måske handler de bare, men det ville være fordomsfuldt at tro, at det så er en kedelig og ligegyldig bog, for den er lige det modsatte: morsom, mærkelig, udfordrende, vigtig - og øm. Værket blev skrevet i 1911-12 under indflydelse af vennen Picasso, og 'Ømme dupper' kan da også læses som en slags kubistisk prosa, brudflader af en virkelighed der ses med helt nye sprogøjne. Herligt at vi nu har fået dette hovedværk i det tyvende århundredes poesi på dansk.