0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Scootermadonna

Cecilie Løveid kratter i billedet af Kvinden.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Angsten for det hvide papir er en rigtig digtermyte - og for nogen vist også en ubehagelig realitet. Men faktisk skriver digteren aldrig på en helt blank side, for som bekendt skrives ethvert digt, bevidst eller ubevidst, ind i eller op mod (eller i triste tilfælde: af efter) traditionens store ark, hvor der er lag på lag af skrift.

Cecilie Løveid (født i Norge 1951 og nu bosat i Danmark) er yderst bevidst om dette grundvilkår: Hvis der er en angst eller en anfægtelse i hendes nye bog 'Spildt', gælder den ikke det hvide papir, men det sorte papir, kunne man sige: Det godt og grundigt gennemskrevne blækmorads af ærketraditionelle kvindebilleder - kvinden som yndig, sart, naturlig, hellig osv. Og i forlængelse heraf det traditionelle billede af kærlighedsforholdet mellem mand og kvinde.

Billedet af kvinden som Madonna er det hyppigst tilbagevendende, men også Salome, Ofelia, Beatrice, Marilyn Monroe og såmænd Mette-Marit dukker op undervejs. Bogen åbner dog offensivt med et radioaktivt modbillede, i form af et digt om Madame Curie (der opdagede radioaktive grundstoffer og fik hele to Nobelpriser). Hun ligger i sin sarkofag:

»Her ligger verdens mest vitale Madame/ og lyser som en sten af kød/ for den som søger undere og ophidselse/ og så lærer man at kvinden er passiv/ og monogam til Filosofikum«.

Løveid kan tydeligvis mere end sit Filosofikum og går uhildet intellektuelt til værks. Metoden består dog ikke primært i at tegne 'positive' modbilleder hen over de dominerende kvindeportrætter. Oftere er der tale om en form for undergravende virksomhed, hvor digteren forsøger at udradere eller i det mindste omredigere de traditionelle kvindebilleder ved at skrive sig ind i dem og demontere dem indefra.

Kvinderne skal ned fra piedestalerne (som mændene har anbragt dem på), og det ophøjede og hellige kommer som bekendt ned på jorden, hvis man forbinder det med noget lavt og profant. Således bliver Madonna f.eks. til Scootermadonna, og således vågner Beatrice fra Dantes 'Guddommelige Komedie' op syvhundrede år senere i 'Spildt' og køber straks boligmagasiner for at kunne indrette Inferno lige så flot som i bladene.

Metoden er dog ikke uden problemer: Dels er den slags ironisk-parodiske våben jo lige så ærketraditionelle som de kvindebilleder, de prøver at skyde ned. Og dels er hensigten - hvor sympatisk den end er - så entydig, at man bliver lidt forstemt.

Løveids digte veksler mellem vers og prosa og er genremæssigt set meget varierede (der er allegorier, anekdoter, drømme osv.); hun dirigerer adræt og præcist egne og andres stemmer i en velgennemført dialogisk stil. Men derudover er der ikke meget næring i hendes bog: Billedsproget er ret ordinært, rytmen lidt tung, og der er en del redundans.

Nogle digte er som antydet budskabstyngede; andre er for tynde. Men de bedste af dem, vel en håndfuld i alt, sætter spørgsmålstegn, ikke bare ved et kvindebillede, men også ved sig selv. Og dermed åbner de for et hav af tvetydigheder og drømmeklare gåder; de er ikke (kun) køligt ironiske, men (også) smertelige, foruroligende.

I stedet for at kratte kritisk i den store palimpsest af konventionelle kvindebilleder hælder de så at sige på bedste Peter Pedal-maner en hel flaske poetisk blæk ud over traditionens fornemme folioark. Og det forekommer mig at være en langt mere effektiv metode.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce