0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kort, sort og godt

Med fem fantastiske fortællinger giver A. S. Byatt hverdagen et mørkt og mytisk perspektiv i en samling, der er en af forfatterens allerbedste.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Little Black Book of Stories' hedder A. S. Byatts nye novellesamling, og den er præcis, hvad titlens gyldne bogstaver på den mørke baggrund lover: en lille sort sag, fuld af spøgelser, sorg og tab.

Det er mørke sager, men de er spundet så smukt på Byatts gotiske guldtén, at de fem fortællinger lyser som fakler i det dystre landskab.

Det er et landskab, hvis mytiske undertoner slås an på bogens første side, som begynder med et traditionelt »Der var engang ...«, men under hvis stilistiske overflade lurer en katastrofe, der snart skal give dén sætning ekstra pondus.

Hvad der var engang i 'The Thing in the Forest' er to små piger, der forvilder sig ind i en skov, hvor de møder en monstrøs 'ting' af dimensioner, som børnene aner, men ikke til fulde forstår, selv om fortælleren bruger side op og side ned på at beskrive den død og ødelæggelse, der følger i dens spor.

Synet slipper aldrig taget i pigerne, der hver på sin måde - den ene ved hjælp af videnskaben, den anden ad historiefortællingens vej - bruger resten af livet på at komme til rette med, hvad det var, der skete.

Fortællingens tvetydighed
Hvad det var, der skete, bliver aldrig helt klart i løbet af fortællingen, og det er en tvetydighed, der karakteriserer alle historierne i Byatts 'Little Black Book'. Ordenes bogstavelighed tårner sig op og stiller sig i vejen for psykoanalytiske tolkninger og andre løsninger på tekstens komplekse net af forbindelser, der i stedet fanger læseren ind i sit flertydige univers - på samme måde som 'tingen' i skoven griber pigerne med sin ubegribelighed.

At historier ikke bare er ordterapi, men en langt mere mystisk sag er også mantraet på Jack Smolletts skrivekursus for aftenskoleelever i den engelske provins, der beskrives i bogens fjerde novelle, 'Raw Material'.

Ægte litterær røst
Alligevel producerer hans elever den ene slet skjult selvbiografiske beretning efter den anden, skrevet op i et melodramatisk gear, der tydeligvis henter inspiration fra tv's dramaer, som når én deltager skriver om »tilfangetagelsen og hævndrabet på en uretfærdig kørelærer«.

Men en dag vokser der sig pludselig en ægte, litterær røst frem i det skingre kor af selvoptagede stemmer i form af den aldrende Cicely Fox, der køligt og distanceret skriver essays om 'Hvordan man sværtede ovne i gamle dage'. Men i Byatts sorte novelle sværtes også Cicelys klare stemme til, og det på en makaber måde, der ikke skal udmales her, blot kommenteres med fortællerens bemærkning: »Det var ikke et rart syn«.

Der er ikke mange rare syn i Byatts litterære univers, men til gengæld er der billeder, der hænger sig fast på læserens indre nethinde. Der er Madeleine, hovedpersonen i 'The Pink Ribbon', hvis hjerne reduceres til »mølædt strikketøj« af Alzheimers. Og der er kvinden i 'A Stone Woman', der bogstaveligt talt bliver til sten, mens hun »tørrer kærligheden op« efter morens død.

Overgreb på kvindekroppen
Stærkest og mest Byattsk er novellen 'Art Work', der beskriver mødet mellem to modsætninger - en ung, mandlig læge med styr på det hele og en kvindelig, 'psykisk ustabil' kunstner - på den gynækologiske afdeling af et gammelt hospital, som huser en kælder fuld af institutionens gamle lægeinstrumenter.

Det er en samling, som lægen sættes til at få orden på, men han overlader ansvaret til kunstneren, der i stedet for at kategorisere og systematisere objekterne i arkiver laver en skulptur af delene, der taget ud af deres videnskabelige sammenhæng ligner torturinstrumenter. Med den skulptur dekonstruerer hun ikke bare lægevidenskaben, men også den unge mandlige hovedpersons voldelige overgreb på kvindekroppen i rationalitetens navn.

Kritik af videnskab, fornuft og andre moderne opfindelser er én effekt af Byatts gotiske noveller, der alle handler om, hvordan vi konstruerer historier om viden og oplysthed for at holde os mørket og uforståeligheden for døren. Det er ikke en lekture, som Byatt tvinger ned i halsen på læseren, sådan som hun ofte har det for vane i sine romaner.

I stedet er det her Byatt, der tvinges af novellens korte form til at lade sine fortættede historier glimre i deres uforklarethed. Her får de lov at glimre i lang tid endnu.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu