Ida-Marie Rendtorff og Daniel Zimakoff fik en god ide. De ville skrive den samme historie om to, der møder hinanden. Han startede bagfra med Tobias. Hun startede forfra med Sofia. Eller også er det omvendt. I hvert fald mødtes de to forfattere (og ægtefolk) på midten, hvor de efterlod deres hovedpersoner afklarede og forelskede. Resultatet hed 'Strømsvigt' og er en ligefrem fortælling om kærlighed. Den smiler gennem tårer og knuder og kunne godt udløse en pris også! Hyggelig pingpong Der er en anden form for pingpong i parrets nye 'Langt ude'. Her skriver de to hvert andet kapitel, der bringer handlingen fremad. De har nok hygget sig over køkkenbordet med at finde på. Han fortæller om drengen Gabriel, der bliver anbragt på et 'Opholdssted', fordi han ryger for meget hash og bliver voldelig. Hun fortæller om pigen Luna, hvis mor arbejder på institutionen. Økologien får et fur Det er ikke småting, de to får rodet sig ud i, inden de til sidst får hinanden på Hovedbanegården. Men forfatterne er flinke til at hjælpe, når det kniber. De kender begge to en fyr som Gabriel, også når han sover: »Det rykkede i Gabriels krop, men ikke en lyd slap ud. Som én, der tit havde grædt alene i mørket og havde opøvet en teknik, så ingen andre lagde mærke til det«. Der er en varm og forstående tone over for behandlersiden i 'Langt ude', men lidt sjov skal man have. Så økologien får et fur i bl.a. en 'hjemmedyrket' sætning som denne: »Min far var ikke at se, var sikkert ude og hente hjemmedyrkede grønsager i haven«. Ellers fungerer det fint hele vejen igennem med driftssikker dobbeltkonfekt.