0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Erotik i Marokko

'Nedjma' har skrevet en åbenhjertig bog om sex i et muslimsk samfund.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var foromtalerne og et forfatterinterview i New York Times, som vakte interessen.

'L'amande' eller 'The Almond', som den hedder på engelsk, mandlen på dansk, er blevet sammenlignet med Marguerite Duras' selvbiografiske 'Elskeren', der handler om et forhold mellem en ung fattigfin fransk pige og en forelsket rig kineser under franskmændenes koloniherredømme i Indokina.

Altså en erotisk bog fra en hemmelig verden.

Anonym forfatter
Forbudt og derfor smertetynget sensualitet skulle være omdrejningspunktet for denne roman, der er skrevet af pseudonymet Nedjma om et forhold mellem en ukultiveret berberlandsbypige og en sofistikeret rigmand, en læge fra Tanger.

Nedjma vil ikke opgive sit oprindelsesland, kun sige, hun er nordafrikaner.

Hun har taget sit dæknavn som en hyldest til den algeriske digter Kateb Yacine, der har skrevet en bog med det navn.

Desuden betyder det 'stjerne' på arabisk. Stjernen er et symbol på islam.

Kroppens befrielse
Forfatteren angiver at være troende muslim, men stærkt imod den måde, religionen bliver brugt til at holde kvinder nede på.

»Hvert skridt taget af kvinder mod frihed ses som en underminering af deres (mændenes, red.) autoritet. Det underminerer denne rådne verden, som er faldet fra hinanden«.

»Den arabiske verden er som en syg gammel mand, inficeret af koldbrand, analfabetisme, fattigdom, diktaturer, fundamentalisme«, siger Nedjma i det eneste interview, hun har givet, til New York Times.

Hun giver udtryk for, at hun med sin bog vil befri kroppen: »Det er det sidste tabu, hvori alle de politiske og religiøse forbud er koncentreret«.

Tvivlsomme motiver
Så vidt, så godt. Men så er der jo lige bogen, og den fortæller en ganske anden historie.

En historie, som på et tidspunkt fik mig til at tvivle på de bagvedliggende motiver og også på, om den overhovedet er skrevet af en kvinde og ikke af en mand, som udlever sin fantasi om det hovedløse kvindedyr, der fra barnsben er drevet af liderlighed.

Man kan sige, at hovedpersonen, landsbypigen Badra, er det vågne mareridt for enhver religiøs fundamentalist (kristen, muslimsk, you name it).

Mere end 'Elskeren' minder 'The Almond' om 'O's historie', udgivet i 1954 af pseudonymet Pauline Réage, der dækker over Dominique Aury. Hun skrev historien som en slags erotisk maskerade, bygget over hendes og en elskers seksuelle fantasier om nydelse ved lidelse og underkastelse.

Sadomasochistisk fortælling
Problemet med 'The Almond' er for mig at se, at den udgiver sig for at være et frihedsbudskab for undertrykte muslimske kvinder, mens den i virkeligheden er en sadomasochistisk fortælling om to mennesker, der bruger seksualitet til at holde hinanden i skak og på afstand.

Bogen, der ifølge forfatteren er 40 procent selvbiografisk, foregår i begyndelsen af 1960'erne. Hovedperson, Badra, fortæller, at hun fra ganske lille har været optaget af kusser.

Hun forsøgte på alle måder at liste sig til at se de voksne kvinders for at bekræfte sig selv i, at hendes var den dejligste. Forskellige møder med mænd, bl.a. med en ukendt og uset, der begramser hende, får safterne i kog.

Men undskyld mig! Selv om småpiger også er seksuelle væsener, og selv om man aldrig skal sige aldrig, så lyder det helt ud i skoven og imod alt, hvad en lille pige vil gøre, uerkendt liderlig eller ej.

Kroppens slaver
Efter et tvunget og meget ubehageligt ægteskab, indgået efter gammel barbarisk landsbytradition, flygter Badra til en tante i Tanger, og i den nordafrikanske storby møder hun lægen Driss, som af uransagelige grunde betager hende.

Deres forhold varer i årevis, de er slaver af deres kroppe og driver hinanden længere og længere ud.

Men trods ganske velskrevne sexscener og andre mere psykologiske beskrivelser af deres forhold er det svært at føle nogen dragning mellem de to - i modsætning til stemningerne i både 'Elskeren' og 'O's historie'.

Da Driss tvinger Badra til at tage glødende kul i munden, bliver det for denne læser et nummer for utroligt.

Advarsel mod frigjorthed
Det er svært at forklare, hvad der gør en roman troværdig eller det modsatte. Denne her virker spekulativ på mig.

Måske ville jeg have fundet den mere oprigtig, hvis jeg ikke havde læst interviewet med forfatteren i New York Times og derfor ikke havde vidst, hvad det bagvedliggende budskab er.

Som det er nu, kan jeg ikke se oprøret, endsige erotikken i denne beretning om to mennesker, der er så bange for nærhed og kærlighed, at de bruger deres kroppe som våben mod hinanden.

Hvad der er specielt muslimsk ved det, går over min forstand. Angst for følelsesmæssige bindinger er vist da også en specialitet i vor seksuelle frigjorte verden. Hvis man endelig skal se et budskab i 'The Almond', er det en voldsom advarsel mod frigjorthed.

Bogen udkommer på dansk til efteråret på Tiderne Skifter, og så står det enhver frit for at tage sig et kig ind bag denne specielle version af Tangers mure.