En historisk krimi burde egentlig være en lækkerbisken for anmelderen, men når det drejer sig om Candace Robbs middelalderkrimier, så er det, som om den lækre bid sætter sig fast i halsen. Hvorfor? Fordi det er så fantastisk kedeligt, og er der noget, en krimi ikke må være, så er det kedelig. Kedelig tomgang Handlingen er den, at den enøjede Owen Archer, der optræder som detektiv, er rejst ud på en mission til Wales sammen med sin svigerfader. Denne er død under rejsen, og en komplikation bliver det, da den dygtige stenhugger, som var sat til at hugge figuren, der skal pryde stenkisten, findes myrdet. Hjemme venter ikke Ofelia, men Lucie, Owens apotekerkone, og hun ryger også ind i en mængde problemer, som er lige ved at tage pippet fra hende. Men selvfølgelig ender det hele, som det skal, Owen kommer hjem, problemerne omkring apoteket bliver løst, og alt er klart til en ny omgang kedelig tomgang. Langsomt trav Intrigerne er ikke synderlig opfindsomme, men det er ikke det, som skaber problemet. Det er det uendelig langsomme fortælletempo. De taler op ad stolper og ned ad gobeliner i dialoger, hvor alle stort set taler på samme måde, og det hele slæber sig langsomt, langsomt af sted. Kort sagt: 'Spion for frelseren' er rigtig god til at falde i søvn på, men så heller ikke til ret meget andet. Surt, sendrægtigt show, men sådan var desværre denne anmelders oplevelse af 'Spion for frelseren'.
Surt show
Lyt til artiklen
