0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Paul Auster i halvsløj form

En meget lille roman af Paul Auster om en aldrende forfatter, der hjemsøges af sine gamle romanskæbner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

PAUL AUSTER. - Foto: Poul Lange

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En gammel mand, mr. Blank, er plaget af hukommelsestab og spærret inde i et lille hummer.

Et plejehjem, hospital eller fængsel. Vi ved det ikke, og han ved det ikke. Værelset er rektangulært som et A4-papir. Og op dukker flere romanfigurer fra Paul Austers tidligere forfatterskab.

Så nu ved vi, hvor vi er. Midt i Paul Austers selvrefererende skriveri, der ofte har været en signatur i forfatterskabet, men aldrig så direkte emnet for en hel roman som her.

Når han selv skal sige det
Mr. Blank er i sine drømme hjemsøgt af genfærd. Det er ofrene, alle de folk, han har fået til at lide gennem årene.

Hovedparten af bogen er dog et gammelt ufærdigt manuskript, der ligger på et skrivebord i rummet, og som han bliver bedt om først at læse og siden at digte færdig. Det er skrevet af den blot 23-24-årige Trause (anagram for Auster), og den gamle mand synes egentlig, det er ret godt.

Det lader til at være et autentisk Paul Auster-manuskript fra skrivebordsskuffen, som den nu erfarne forfatter har taget op og strøet lidt pynt på af sentimentale årsager. Tænk sig, det var her, det hele startede, og det er da ikke så ringe endda, når han selv skal sige det ...

Kedsommeligt sted at starte
Desværre kan denne læser ikke opbyde helt den samme veneration for det gamle manuskript. Det er en stort opslået fortælling om liv, krig og kærlighed i konføderationens tidlige år, en amerikansk skabelseshistorie a la 'Borte med blæsten', men helt uden kød på plottet.

Jeg kedede mig bravt under læsningen af disse afsnit, der dog får nogle interessante dramaturgiske overvejelser spundet i enden, da den gamle Blank bliver bedt om at færdiggøre historien. Man spidser jo lige øren, når en plotmester som Auster fortæller om arbejdet i 'scriptoriet', også selv om det foregår gennem et 'blankt' alter ego.

Men det er en kort fortælling, langtfra forfatterskabets bedste og ikke et anbefalelsesværdigt sted at begynde for nye læsere. For die hard-fans er der som altid et par gode lunser. Det er sjovt at læse rammefortællingen om den gamle mands genvordigheder med kroppen og hukommelsen, det er vintage-Auster. Disse passager er båret af en herlig fandenivoldsk tone, som Auster har arvet fra Chandler, og som gør, at livets ulidelige smerte trods alt bliver en smule frydefuld. I hvert fald på skrift.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce