0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Strindbergs 'Et drømmespil' genlæst

Strindbergs 'Et drømmespil' er Anna Bros yndlingsteaterstykke. »Da jeg læste det, besluttede jeg at blive dramatiker selv. Det fungerer måske mere som litteratur end dramatik, men Strindberg fanger noget, der stadig er moderne«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Det är synd om människorna!«, lyder den berømte replik, der gentages igen og igen i August Strindbergs 'Et drømmespil'.

Guden Indras datter er kommet ned på Jorden for at se, hvordan menneskene har det.

Og det står virkelig ikke godt til.

Ufreden kommer med vinden
Deres modersmål er klagen. Hver for sig er menneskene gode, men idet de tvinges til at leve sammen, kives de og bliver til dæmoner.

Det viser sig allermest tydeligt i kærligheden og ægteskabet: »Tilgiv mig, kære; vi har plaget hinanden; hvorfor? Vi ved det ikke. Vi kunne ikke andet«, siger Moderen i begyndelsen af skuespillet.

Det er Strindbergs opfattelse af ægteskabet i koncentreret form: Ufreden kommer med vinden, den trænger ind gennem alle revner og sprækker og kommer imellem de to mager, som noget tredje, man ikke kan forklare hvad er.

Et samliv i kval
I 'Et drømmespil' giver Advokaten (et af mindst tre Strindberg-alter egoer) tjenestepigen Kristin ordre om at klistre alle sprækker til i vinduer, vægge, gulv og tag i det ægteskabelige hjem, angiveligt for at holde på varmen, som er frygtelig dyr. Kristin klistrer og klistrer.

Med det resultat, at Advokatens hustru - en af de jordiske skikkelser, Indras datter antager - er ved at kvæles i den dårlige luft.

»Altså et samliv i kval. Den enes nydelse, den andens plage!«, ræsonnerer Advokaten, og hustruen svarer: »Det er synd for menneskene!«.

Hvordan kan du tro dine sanser?
'Et drømmespil' handler i bund og grund om, hvor let tilværelsen, som vi kender den, kan fortone sig og vise sig at være en illusion, i værste fald en livsløgn.

Det ligger i drømmespillets berusede form: Samme karakter opløser sig i flere og samler sig igen til en. Scenografien skifter konstant for øjnene af publikum, idet de samme rekvisitter går igen: Et lindetræ bliver til en stumtjener, som igen bliver til en kandelaber.

Tid og rum eksisterer ikke: Officeren, som hele livet venter i teaterkorridoren på sin Victoria i kulissen, bliver gammel og hvidhåret på et øjeblik, og der er kun grenene tilbage af rosenbuketten til hans drømmes udkårne.

Det er Strindbergs udfordring af tilskueren og læseren: Hvordan kan du tro dine sanser? Hvordan kan du tro dine forestillinger om verden? Vi er alle drømmere, men det er kun digteren, som med sin blanding af erindringer, oplevelser, frie påfund, urimeligheder og improvisationer kan gengive drømmens usammenhængende form, der har sin egen indre logik.

Aldrig tilfredse
Drømmespillet er grumt, men samtidig er det alt for forbandet morsomt til at være en ren elegi, som det ofte er blevet opfattet som.

De mennesker, som får det, de har drømt om, bliver alligevel ikke rigtig tilfredse. Eller værre endnu: De ender med at få præcis det modsatte af, hvad de har drømt om. Behøver jeg at indskyde, at det i særlig grad gælder ægteskabet?

Plakatopklæberen på teatret ønsker sig livet igennem en grøn 'sänkhåv' (en slags fiskeruse på en stang, red.), men da han endelig i en alder af halvtreds får en, har den ikke helt den grønne farve, han havde tænkt sig ...

Modsætninger og paradokser
På teatret findes en dør, som der er mistanke om måske skjuler selve verdensgådens løsning! Under stort opløb, anført af videnskabens ypperste repræsentanter, bliver døren brudt op. Der er ingenting at se bag den.

Det er et udslag af den samme guddommelige ironi, som reddede Strindberg fra helvede på jord under hans Inferno-krise i Paris i midten af 1890'erne. Hvorfor tage de plager alvorligt, som ukendte magter har arrangeret som en kæmpe spøg? Nok er det synd for menneskene, men tilværelsen er også en vanvittig komedie.

Som altid hos Strindberg er verden fuld af modsætninger og paradokser.

Fedtfletningers labyrinter
I 'Et drømmespil' er det striden mellem smerten ved at nyde og nydelsen ved at lide, der finder en fuldkommen mindblowing form, der gør stykket til en alt for kort rus at læse.

Før Indras datter forlader den stoflige jord og skal bære menneskenes klage frem til tronen, beder Digteren hende sige, hvad hun led mest af hernede:

»Af - at være til; at føle mit syn svækket af et øje, min hørelse sløret af et øre, og min tanke, min luftige lyse tanke bundet i fedtfletningers labyrinter«.