0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Kommissær nægter at dø i uhyggelig familiekrimi

Kriminalkommissær Erik Winter er tilbage i 'Huset ved verdens ende'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JAN GRARUP (arkiv)
Foto: JAN GRARUP (arkiv)

Familiemysterium. Der er masser af snigende uhygge i Edwardsons krimier.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En mor og to børn er myrdet i deres afsidesliggende hjem ved kysten syd for Göteborg. Men det tredje barn, endnu kun i vuggen, er blevet skånet – hvorfor og af hvem?

Dét er den gåde, kriminalkommissær Erik Winter skal løse efter sin overraskende genopstandelse. Jo, for oprigtig talt troede vi – og vist også forfatteren selv – at ’Den sidste vinter’, tiende bind i serien på dansk i 2009, også var ’den sidste Winter’.

Rygestop
Den plagede mand, der lagde ud som »landets yngste kriminalkommissær« i romanen ’Dans med en engel’ i 1999, var trods alt ti år senere endt på bunden af et svømmebassin på den spanske solkyst.

Men han er oppe igen. Og tilbage i jobbet efter to års orlov i Marbella med sin lægekone og to døtre plus sin søde gamle mor, et charmerende, men langtfra ukritisk portræt af den skandinaviske Tanqueray & tonic-pensionist i sydens soleksil. Den gamle far døde dernede allerede i ’Sol og skygge’ – et af seriens bedste bind.

LÆS OGSÅ Kvaliteten i Winter-politiromanerne – som DR 1 også har vist som tv-serie med Magnus Krepper som Winter – er nemlig ikke mindst Winters personlige udvikling og kampe: bruddet med faderen pga. hans skatteflugt til Malaga; hans ægteskab med Angela og to børns ankomst; modviljen alligevel mod at udskifte tredjesalslejligheden i Göteborgs patricierkvarter med et nybyggeri på strandgrunden syd for byen; hans rygestop. Savner dialog Winter er en stædig rad, og trods sansen for god mad og suveræn jazz – her er det Coltrane – bliver han ældre fra bind til bind, med tiltagende stress, tinnitus, angst for at blive opslugt af livets mørke kræfter. Som han jo netop må leve sig ind i for at afsløre. Edwardson, der selv fylder 60 i år, har fundet sin egen stil til denne langstrakte udviklingsroman, stykket op i intense kriminalromaner.



Foruden Winters egne tanker og handlinger følger vi – i metodisk krydsklipning – andre af de agerende: et par mistænkte og et par medarbejdere, her især den unge kvindelige kriminalassistent af tysk afstamning, der kom til under smertelige omstændigheder i forrige bind.

Men jeg savner mere af dialogen mellem strømerne indbyrdes – de er jo blevet fjerne venner.

Snigende uhygge

Krydsklipningen gjorde især i nogle bind læsningen krævende – hvis tanker følger vi nu? Men også givende, fordi metoden giver fortælleren adgang til de store f