0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mangaens Godfather raser mod nazismen i samlet storværk

'Message to Adolf' var Osamu Tezukas knaldspændende sene tegneserie.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fra bogen
Foto: Fra bogen

Udsnit. En af de i alt 1.250 sider fra Osamu Tezukas 'Message to Adolf'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Osamu Tezukas 'Message to Adolf' er en ordentlig kleppert. Eller rettere to. En tegneserie på 1.250 sider fordelt på to bind lyder som et gigantisk magnum opus. Det må da helt uden for konkurrence være forfatterens største kraftanstrengelse!

Men inden man drager til de forhastede konklusioners dunkle land, gør man klogt i at slå koldt vand i blodet med lidt forbløffende statistik. Den moderne japanske mangas fædrene ophav, Osamu Tezuka, var nemlig en uhørt flittig mand.

LÆS OGSÅ

Fra han begyndte at tegne professionelt som 17-årig, til han stillede skoene som 61-årig i 1989, nåede han at slide et par blyanter eller to op. Hans samlede mangaværker er udgivet i Japan og udgør 400 bind med mere end 80.000 sider. Tæller man rub og stub med, nærmer man sig det dobbelte sidetal.

På sin dødsseng tiggede og bad 'Mangaens Godfather' bare om at få lov til at arbejde noget mere.
Den episke romans ambitioner

Men han var søreme også god til det.

Osamu Tezuka opfandt den japanske mangaanimations karakteristiske store øjne, og han hittede i 1951 på tegneserien 'Astro Boy' ('Tetsuwan Atomu'), som blev det helt store popkulturfænomen i efterkrigstidens Japan, da den alvorlige japanske mangatradition stødte sammen med de amerikanske besættelsesstyrkers comic books, og den moderne manga opstod.

En hel del af Osamu Tezukas større værker er udkommet på engelsk. Det senest tilkomne er det på alle måder forbløffende sene storværk 'Message to Adolf'. 'Adorufu ni Tsugu' blev bragt som føljeton i ugebladet Bunshun i perioden 1983-85.

LÆS OGSÅ

'Message to Adolf' har al den spænding og action og komiske optrin, man kan ønske sig af en serie, der skal holde opmærksomheden fanget uge efter uge i flere år, men den har også alle den episke romans ambitioner og karaktertræk.

Fortællingen har tre gange Adolf på rollelisten. Den ene er ham med efternavnet Hitler. De to andre er drenge og bor i Japan. Adolf Kaufmann er søn af en japansk kvinde og en tysk diplomat med bånd til efterretningsvæsnet. Adolfs ven Adolf Kamil er tysk jøde, som sammen med sin familie og andre jøder har søgt tilflugt i Japan, hvor antisemitisme ikke er et problem.

Det er der til gengæld så meget andet, der er. Året er 1936. En militant nationalisme, der betragter kinesere som undermennesker, er i fremmarch, og krigen på fastlandet godt i gang.
En klassisk MacGuffin

'Message to Adolf' starter under de olympiske lege i Berlin 1936.

Den japanske journalist Sohei Toge er i Berlin for at dække sportsbegivenhederne, da hans bror midt i det hele bliver brutalt myrdet. Det viser sig, at broderen har været i besiddelse af vigtige dokumenter, der beviser, at Adolf Hitler efter sine egne spilleregler må betragtes som jøde.

Fra nu af er Sohei Toge en jaget mand. Publiceret på det rigtige tidspunkt kan dokumenterne måske stikke nazisterne en kæp i hjulet. Alverdens efterretningstjenester og ikke mindst Gestapo er parat til hvad som helst for at få fingrene i papirerne.

Dokumenterne er en klassisk 'MacGuffin'. Hitchcock opfandt ordet. Det er det, alle vil have fat i, og som driver fortællingens spændingsmotor fremad. Men det er ikke grebet ud af den blå luft.