Adoption-billedbog er velmenende men ikke veludført

Lyt til artiklen

En fagligt lødig billedbog for børn om adoption er ikke bare velkommen. Den er også aktuel oven på en intens mediedebat om adoptioner fra Etiopien, efter at dokumentarfilmen ’Mercy Mercy’ blev vist i tv.

I ’Elliot fra Østerby’ fortælles historien om en lille etiopisk født dreng, der skal være storebror til en dreng, som også er født i Etiopien.

LÆS OGSÅ Der findes familier – og adoptivfamilier

Forfatteren Iben Høgsberg er socialpædagog og selv adoptivmor og skriver med en behagelig enkelhed i sproget om nogle af de svære spørgsmål ved at være et adoptivbarn.

Bagest i bogen har hun sammen med Susanne Høeg, der har kundskaber inden for børnepsykologi, udarbejdet information til forældre eller andre, der måtte finde på at bruge ’Elliot fra Østerby’ til at tale med børn om emnet ud fra.

Blanke og tomme udtryk

Det er som oplæg til samtale med børn, ’Elliot fra Østerby’ er fornuftig at finde frem.

Hvordan vil et adopteret barn opleve det at få en mindre søskende? Frygter et adoptivbarn at blive ombyttet? Er det bange for at blive glemt i børnehaven, når det begynder i institution?

Mange flere spørgsmål er relevante at tale om under læsningen af temabogen.

LÆS OGSÅ Adoptivhistorie er fremragende godnatlæsning

Elliots og den ny søskendes specifikke historier er bogens sympatiske intentioner uvedkommende. Desværre virker illustrationerne også upersonlige.

Anna Gellert Abelin bruger løs af mange kraftige farver på samme side.

Hendes naivistiske ansigter har som regel smilende munde, men blanke og tomme udtryk, og hendes billeder lægger ikke noget til den fortalte historie.

’Elliot fra Østerby’ er velment, men ikke helt vel udført.

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her