Den unge franske forfatter Édouard Louis bragede for et par år siden igennem med sin stærke og humoristiske debutroman om at vokse op i en lille nordfransk landsby og mod alle odds springe ud som både homoseksuel og intellektuel. Hans roman nummer 2, ’Voldens historie’, er en lige så stærk historie og mindst lige så stærkt fortalt.
Fortællesituationen er helt speciel: Jegfortælleren, Édouard, er blevet taget med vold i sin pariserlejlighed og rejser til barndommens landsby for at finde ro hos sin søster Clara. I et værelse med døren på klem lytter han til Clara, der i stuen ved siden af fortæller sin mand historien om Édouards voldtægt. Således består det meste af romanen af Claras genfortælling af, hvad Édouard har fortalt hende, jævnligt afbrudt af hans korrektioner, kommentarer, supplementer.
