0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er nærmest uudholdeligt at opholde sig i de emotionelle rum i Llambías’ nye roman

Både den psykiske og fysiske vold er massiv i Pablo Llambías’ 'Natteskær'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Morten Abrahamsen
Foto: Per Morten Abrahamsen

Pablo Llambías skriver om noget så mærkeligt som et kærlighedsforhold uden kærlighed.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den barske parforholdshistorie fortælles af en barnløs, midaldrende mand, der underviser i litteratur, men også selv skriver. Han er netop blevet skilt og bor i en lejlighed fuld af spor efter ekskærester, da han møder en 22-årig skønhed. Tre måneder efter mødet er de to gift, syv måneder efter står de ved afgrunden, og mønstret har været det samme igen og igen: Først klichefyldte deklamationer om evig kærlighed, så sex, ofte på SM-manér, så voldsomme skænderier – og vold med hende i rollen som den voldelige.

Jeg har aldrig før læst en kærlighedsroman uden nogen kærlighed overhovedet, og denne mangel på sjæl gør et stærkt indtryk. Det lykkes Llambías at fremskrive en uvirkelighed og udvendighed, som fascinerer, samtidig med at den frastøder. Den mandlige jeg-fortæller er det meste af tiden paralyseret af indre bekymringer og er både dybt refleksiv og underligt umoden. Han er klar over, at »vi er uvirkeligt lykkelige«, og at »det er som om vi er bedre på skrift end i virkeligheden«, men mangler en indre kerne af selvtillid, der kan få ham til at agere modent på situationen.

Det rædselsfulde forhold bliver ikke bedre af at foregå i de sociale mediers tid. Da romanen begynder, befinder manden sig i en moderne kommunikationssituation, der er kun ti meter mellem de to, men han vælger at sende hende en sms: »Beskeden som jeg sender, forestiller jeg mig rejse hen til en lokal sendestation, derfra ud til en regional samlestation, hvorfra hele byens samlede mængde beskeder sendes ud i rummet og tilbage igen. En af dem går til hende. Hun læser den inde på sit værelse«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce