En ung kvinde trækkes druknet op af Christianshavns Kanal. Selvmord eller mord? Hvad tror du, kære læser?
I hvert fald mener efterforsker Georg Guldmann, at der er tale om det sidstnævnte og sågar måske endda et offer for en seriemorder. Så jagten går ind, og snart får vi en klase af mistænkte, men honnette personer. En pågribes, vi kommer i retten, men så dukker der nyt op.
Umiddelbart er det svært at anmelde ’87 sekunder’ – det tidsrum, det tager at drukne et menneske – fordi historien er opstået og udgivet i samarbejde med otte radioudsendelser, hvor forfatteren Lone Theils tilsyneladende har researchet for åben mikrofon i samtale med lytterne.
Opfølger-krimi ender som en kulinarisk kærlighedsromanDer er således tale om et projekt, hvor proceduren og selve skriveprocessen klart har været væsentligere end det litterære niveau, stil og sprog og krimiens kvalitet.
Ingen gedigen krimi
Ganske vist beskrives bogen som en ny genre ’True Crime Fiction’ (sic). Men det er sandhed med meget store modifikationer. Genrens genesis er den franske politimand Vidocqs ’ægte’ erindringer, skrevet af Balzac i 1828-9. I nyere tid peges der skoledannende på Truman Capotes ’Med koldt blod’ fra 1965.
Det kunne for så vidt være ligegyldigt, hvis krimien på sine små 200 sider vitterlig leverede en melange af fiktion og fakta. Men ud over de vanlige rutiner med forensisk videnskab, alment politiarbejde og en smule retssag, er der ikke meget at komme efter med hensyn til den virkelige virkelighed.
Nogle gange er sproget endog mere upræcist poetisk end politirapportens nøgterne prosa. Således om den myrdede: »Mørkt krøllet hår, brune øjne og en næse, der ville have passet godt i det galliske køkken«. I gryden?
Min anmeldelse er– når produktet er minus krimiens interaktive baggrund, som sikkert har moret deltagerne – mestendels at betragte som en forbrugerundersøgelse a la dem, man kender fra forbrugerbladet Tænk samt vort eget Lørdagsliv: Får man en gedigen krimi til prisen?
Ærligt talt, det synes jeg faktisk ikke.
fortsæt med at læse
