Hvordan ser erindringen ud? Jeg mener ikke hukommelsen, som teknikken giver os adskillige metaforer for – som billedet af hjernen som en informationslagrende harddisk – men erindringen. Er den måske at ligne med et rodnet, en udveksling af underjordiske billeder på kryds og tværs, hvis stamme(n) udgør en hovedbestanddel af det, vi kalder et individ? Eller er den snarere et fladt hul, en underligt påtrængende og omsluttende suppe af fremtider, fortider, erfaringer og begreber?
Hvem ved? Måske den franske forfatter Jacques Roubaud gør. I hvert fald kan den tid, han har brugt på at undersøge og grundlægge sin egen ormehulsagtige litterære erindringstopologi, efterhånden tælles i årtier. Resultatet er prangende, men næsten umuligt at give en dækkende genretitel. ’Fortælling’ kalder forlaget 6-binds projektet, der går under samlebetegnelsen ’Londons store brand’, men man kunne lige såvel have kaldt det en romanruin, en system-selvbiografi, eller måske slet og ret en erindringsbegivenhed.
