Der er altså et eller andet med de østrigere og deres pessimistiske syn på vores civilisation. Tænk bare på Michael Hanekes voldsoptagede film og Elfriede Jelineks skildringer af seksuelle perversioner. Eller Ulrich Seidls utrolige kælderfilm og Thomas Bernhards rasende monologer.
Østrigerne holder nok aldrig op med at være optaget af vores civilisationsprocesser. Hvordan vi som borgere har tilpasset os en lang række ritualiserede livsformer og nogle gange får lyst til at bryde fri. Pludselig, som Freud – en anden østriger – ville sige, trænger det ubevidste sig på, og vi forfalder til vores instinkter, lyster og behov. Menneskedyr, det forbliver vi altid.
