Horace Engdahls nye bog, ’De ubekymrede’, som udkommer på dansk i dag, er skrevet i kølvandet på den skandale, der splintrede Det svenske Akademi, og blev af en svensk anmelder udnævnt til at være »en pamflet mod alt, hvad der hedder politisk korrekthed«. Engdahl lader bl.a. en fiktiv karakter beklagende konstatere, at det ikke længere er muligt at være frimodig i selskab med kvinder, og nostalgisk mindes alle de piger, der har fældet glædestårer, når han har gidet at knappe deres bluser op.
I den klassisk-romantiske periode, som er den svenske litterat Horace Engdahls åndelige hjemsted, udtrykte man gerne sine tanker i dialoger, aforismer og fragmenter. Det gør Engdahl også. Dialogens flere stemmer giver mulighed for at belyse en sag fra flere sider og holde emnet ’i luften’ som en fjerbold. Aforismen giver mulighed for at stille et spørgsmål i den skarpe påstands form. Fragmentet signalerer med sin egen genrebetegnelse, at det er et brudstykke, en flig af sandheden, ikke sandheden selv.
