0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Hun trækker en enestående kvinde ud af glemslen

Eva Tind har skrevet en roman om en enestående dansk naturforsker, som satte skred i verdens kontinenter ved at studere mikroskopiske mider.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sacha Maric
Foto: Sacha Maric

Eva Tind lever sig i romanen ind i Marie Hammers forskerlykke, og formår også at fremstille forskeren, så hun ligner kunstneren, der er drevet af en dyb interesse.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Eva Tinds roman om den danske zoolog Marie Hammer åbner med billedet af baby ved moderbryst, dateret 1948. Den lille Peder ligger ved Maries bryst, »varmen fra det lille hoved stråler som fra en sol«. Tanken om at rejse væk fra ham smerter hende, men »hun er ikke i tvivl: Hun ved, hun må af sted«.

Marie må af sted, ud at samle mikroskopiske mider på alverdens kontinenter. Hendes kortlægning af mosmiderne bliver banebrydende og indbringer hende epitetet ’midernes moder’. Men hun er også mor til Peder. Og til hans tre storesøstre.

I åbningsscenen lader Tind Marie hviske til sin lille søn: »Hvis man ikke bruger sit liv på det, der har ens dybeste interesse, bliver man aldrig lykkelig«. Og det fremstår som romanens morale. Tind fremstiller en kvinde, der aldrig svigter sin »dybeste interesse«, sin passion for på én gang at rejse ud i den store verden og ind i insekternes usynlige mikroverden. Samtidig formår hun sammen med sin kollega Ole – der holder sit løfte om ikke at stille sig i vejen for hendes forskning ­– at skabe en familie.

Som Tind fremstiller historien, er den ikke uden knaster – savn, utroskab, skænderier – men alt i alt lykkes det Marie at både have en familie og aldrig svigte sin passion (og heller ikke give helt køb på den anden passion, Tind lader hende have, den erotiske for mænd). Man kan ikke sige, hun gør karriere; en fast ansættelse får hun aldrig, kun legater. Tind fremstiller forskeren, så hun ligner kunstneren: drevet af en »dyb interesse«, der ikke kan legitimeres ud fra sin umiddelbare nytte eller økonomiske værdi.

Og så viser det sig, at fordybelsen i det mikroskopiske åbner store perspektiver: Marie Hammers kortlægning af samme midearter på fjerne adskilte kontinenter sætter hende i stand til at bevise, at alle verdens kontinenter engang var ét stort kontinent. Som Tind lader opponenten sige det ved Maries doktordisputatsforsvar, »spinder hun en tråd mellem de mikroskopiske bevægelser og de store, selve jordens bevægelser«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce