0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter til fremragende debut: Romanen overrumpler læseren og rummer en lille genistreg

Maria Hesselagers roman om ungdom og vikingetid er fuld af varsler om altings slutning. ’Jeg hedder Folkví’ overrumpler læseren med sin sans for de store følelsers små bevægelser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lærke Posselt
Foto: Lærke Posselt

Maria Hesselager debuterer med en fremragende historisk roman om vikingetiden.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lige fra jeg hørte, at Maria Hesselager skulle debutere med en roman om vikingetiden, har jeg været utålmodig efter at få fingre i bogen. Muligvis er det en kende forudindtaget, men i mine ører lød de to ord ’debut’ og ’vikingeroman’ som en ret usædvanlig kombination, både frisk og overrumplende. Ikke ulig det bøgetræ, som inde i romanen giver sig til at spire lysegrønt, skønt det allerede er blevet efterår: »Midt mellem de mørkegrønne storkronede træer, som brusede i blæsten, var det nøgent og ungt med små hårde knopper«.

Måske vidste jeg ikke helt, hvad jeg kunne forvente mig af ’Jeg hedder Folkví’, men skuffet blev jeg i hvert fald ikke, for romanen fører læseren ind i et atmosfærefyldt univers, hvor der tages varsler af vibeflokke, døde katte og drømme, hvor hirdens unge mænd drager på togter over havet, hvor landsbyen huser alt fra trælle til frie og højbårne folk, hvor der ofres til aserne, men hviskes om en ny gud, hvor en ler-perle i en lædersnor kan rumme ens stolthed og håb, og hvor der findes en ung kvinde som Folkví, der både vil og ikke vil blive voksen.

Folkví står mellem to forskellige mænd, nogen splittelse er der dog ikke tale om. Od med de brede hænder kan ganske vist godt få Folkví til at rødme, men hendes høje byrd kan han ikke leve op til, og da Folkvís bror Áslakr sidst på sommeren vender hjem fra sit togt, er slaget helt tabt for Od. Áslakr ligner til forveksling Folkví selv, og hun elsker ham med en ildevarslende kærlighed.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce