0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Jeg sidder i tårnet, jeg kigger ud over byen, jeg har spist laks og drukket mousserende vin. Apokalypsen kan bare komme, jeg har fuldt overblik over den heroppefra«

Tyske Olivia Wenzel skriver med meme-lignende humor og mange forskellige stemmer. Hendes debutroman er på én gang en flirt med kapitalismen og et angreb på det samfund, der producerer racismen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Juliane Werner
Foto: Juliane Werner

Olivia Wenzels debutroman handler om angstlidelser og tab af familiemedlemmer og om at komme fra DDR og være sort i dag.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var den store tyske sociolog Max Weber, som sagde det: Det moderne samfund er »et rationalitetens jernbur«, en verden styret af brutal fornuft og et konstant krav om effektivitet.

Hos Olivia Wenzel, et af tysk litteraturs nye spændende navne, får vi allerede på første side af hendes debutroman en morsom twist på Webers berømte billede: Tilværelsen i det senmoderne samfund sammenlignes her med en snackautomat. Vores liv er intet mindre end en forbrugsmaskine, proppet med hurtige fornøjelser og masser af valgmuligheder.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu