Tyske Olivia Wenzel skriver med meme-lignende humor og mange forskellige stemmer. Hendes debutroman er på én gang en flirt med kapitalismen og et angreb på det samfund, der producerer racismen.

»Jeg sidder i tårnet, jeg kigger ud over byen, jeg har spist laks og drukket mousserende vin. Apokalypsen kan bare komme, jeg har fuldt overblik over den heroppefra«

Olivia Wenzels debutroman handler om angstlidelser og tab af familiemedlemmer og om at komme fra DDR og være sort i dag.   Foto: Juliane Werner
Olivia Wenzels debutroman handler om angstlidelser og tab af familiemedlemmer og om at komme fra DDR og være sort i dag. Foto: Juliane Werner
Lyt til artiklen

Det var den store tyske sociolog Max Weber, som sagde det: Det moderne samfund er »et rationalitetens jernbur«, en verden styret af brutal fornuft og et konstant krav om effektivitet.

Hos Olivia Wenzel, et af tysk litteraturs nye spændende navne, får vi allerede på første side af hendes debutroman en morsom twist på Webers berømte billede: Tilværelsen i det senmoderne samfund sammenlignes her med en snackautomat. Vores liv er intet mindre end en forbrugsmaskine, proppet med hurtige fornøjelser og masser af valgmuligheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her