Lyt til artiklen
Der har i visse kredse været en sådan lidt stilfærdig buzz omkring Sebastian Nathan (f. 1996), som nu udkommer på det lille forlag Amulet med digtsamlingen ’Honey Moon’. Det er en meget lovende debut.
Med en på samme tid skødesløs og sårbar skrift skriver Nathan om kærlighed og kærlighedssorg, om at sidde i en flyver og tænke »det her hav under mig/det er enormt« og om at være en del af »en gruppe mennesker under et stort lindetræ/den er her regn er et kendetegn ved sommeren/voldsom og pludselig//smuk som bare fuck især når den kommer om natten«.
