Lyt til artiklen
Pigen hedder Sara, men hun kunne også have heddet noget andet. Cecilie Linds ’Pigedyr’ er nemlig ikke så meget fortællingen om en specifik pige, som den er en roman om vores begær efter den purunge pige.
Saras egenskaber er at være ung, spiseforstyrret og altid indskrevet i et trekantsdrama. Det er hun allerede fra fødslen, for i ’Pigedyr’ er selv kernefamilien en modbydelig menage a trois. Sara var et ønskebarn, men blev en skuffelse: »Jeg strålede ikke. Jeg var ikke en sol. Mit gylp var ikke lun fryd mellem min mors bryster«, og fra det øjeblik udfoldes et familieportræt, der tangerer det vulgærfreudianske. Far er en kærlig hånd på ryggen, mor er lussing og møgfald.
