Rasmus Daugbjerg har skrevet et mørkt eventyr, en fabel uden åbenbar morale. ’Trold’ er et spejl for klimakrisen og en undersøgelse af vores fælles rædsel.

Han har skrevet en troldebog for voksne. Og den er altså uhyggelig

Det opsigtsvækkende og befriende ved Rasmus Daugbjergs forfatterskab er, at det slet ikke er psykologisk, at det ikke handler om individets fortrængte, men derimod om en kollektiv gru. Pr-foto:  Lea Meilandt
Det opsigtsvækkende og befriende ved Rasmus Daugbjergs forfatterskab er, at det slet ikke er psykologisk, at det ikke handler om individets fortrængte, men derimod om en kollektiv gru. Pr-foto: Lea Meilandt
Lyt til artiklen

Hvis klimakrisen allerede ulmede i Rasmus Daugbjergs debutroman, ’Rygtet’, blusser den op i romanen ’Trold’.

Vi befinder os i et fattigforknyt kristent landsbysamfund, hvor menneskene i deres ihærdige kamp for overlevelse fælder skoven, jager dyrene og dyrker jorden i deres eget billede: »Markerne er menneskehår på jorden. Menneskene svinger deres leer gennem håret og lægger håret i vogne«. Det arbejde, som menneskene hver dag bryster sig af at udføre, er i virkeligheden en gentagen maltraktering af jorden: »De går ud i lyset i gaderne med spyd og plove, med hakker og knive. De skærer i jorden og i dyrene«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her