Som åbenhjertig personlig fortælling er Olav Hergels ’Jeg husker dagen som lys’ en anerkendelsesværdig og fortjenstfuld bedrift. Som roman er den alt andet. Og er det overhovedet en roman?
Det bedste ved Olav Hergels roman er hans selvportræt
Som åbenhjertig personlig fortælling er Olav Hergels ’Jeg husker dagen som lys’ en anerkendelsesværdig og fortjenstfuld bedrift. Som roman er den alt andet. Og er det overhovedet en roman?
Det bedste ved Olav Hergels roman er hans selvportræt
Når Olav Hergel er fortællende journalist fremfor romanforfatter, finder hans nye bog hjem til sproget. Foto: Melissa Kühn Hjerrild
Lyt til artiklen
Henter...
At romanens veje er uransagelige, ved vi jo godt. Enhver slags tilstræbt skønskrift kan kalde sig ’roman’ på titelbladet, fordi definitionen er så elastisk og tolerant.
Men bare fordi en bog påstår, at den er en roman, er den det så også? Jeg spørger, fordi Olav Hergels ’Jeg husker dagen som lys’ tilsyneladende er et stykke fortællende prosa uden alt for megen fiktionalisering. Men vi, der ikke er vidner til forfatterens private liv, kan ikke afgøre, om der er tale om autenticitet uden tildigtning.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
