Jeg gik til Bergsveinn Birgissons roman om depression med store forventninger, for jeg holder vældig meget af flere af hans romaner, særligt den romantiske ’Svar på brev fra Helga’, og teksten på bagsiden af ’Flugten til Kolbeinsø’ lover godt. Det fremgår, at Birgisson »tager livtag med den moderne psyke«, at han har skrevet »en roman om at leve med depression, angst og dæmoner«, men også »en skarp kritik af psykiatrien«.
De første tredive siders optakt fungerer fint, men som helhed kniber det. Der er noget vildt karikeret over handlingen, som sætter i gang, da fortælleren hjælper sin tvangsindlagte ven, som både lider af alvorlig skizofreni og en kraftig maniodepressiv lidelse, med at stikke af fra den psykiatriske afdeling med en rasende sygeplejerske i hælene. De to venner ræser i bil gennem den islandske natur med den skummende sygeplejerske efter sig, og når omsider frem til det lille skær Kolbeinsø, hvor det hele ender.
