Musicalen ’Spillemand på en tagryg’ bygger på en skøn jiddish roman, hvor mælkemanden Tevje i otte monologer går i rette med Gud og sig selv.

Humoren er med til det sidste, også da vi når til det virkelig tragiske

Den stakkels fattige mælkemand Tevje i Tommy Kenters skikkelse i musicalversionen af 'Spillemand på en tagryg' på Det Ny Teater i 2019, genopsat i 2021. Pr-foto Miklos Szabo
Den stakkels fattige mælkemand Tevje i Tommy Kenters skikkelse i musicalversionen af 'Spillemand på en tagryg' på Det Ny Teater i 2019, genopsat i 2021. Pr-foto Miklos Szabo
Lyt til artiklen

Som ung pige kom jeg tilfældigt til at se Norman Jewisons filmatisering af musicalen ’Spillemand på en tagryg’ på vores lille sort-hvide tv og blev betaget.

Kampen for livet og kærligheden, slægtens gang – store eksistentielle temaer, greb mig. Kanaliseret gennem den specifikke fortælling om mælkemanden Tevje og hans giftefærdige døtre i en lille østeuropæisk jødisk landsby i 1910’erne. Forfølgelsen af jøderne greb mig også med en gru, som måske lagde kimen til min optagethed af de europæiske jøders kultur og skæbne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her