Lyt til artiklen
Der er passager præget af den mest stilfærdige psychedelia i Augus Bovin Bobergs debutdigtsamling, ’De steder hvor jeg blev født’. Her, for eksempel, hvor digterjeget er i Mexico for bl.a. at finde og indtage peyote-kaktussen:
»og henne på den næste sorte bjergtop/ nogle kilometer fremme/ eller to meter foran min halssøjle af luft/ sætter jeg mig som en krystallinsk abe/ af luft«. Nogle kilometer eller to meter, hvem ved? Men jeg ved, at det afsluttende billede er et dejligt, dunkelt billede. Jeg ved også, at det stilfærdige, til tider temperamentsløse, både er digtsamlingens styrke og svaghed.
