Oprindeligt var det Jan Guillous morfar, der fortalte om talen. Rektors tale på den tekniske højskole i Dresden i 1901. Talen, hvor rektor over for Guillous morfar og de andre nyuddannede diplomingeniører slog fast, at 1900-tallet ville blive fredens århundrede, fordi den teknologiske udvikling var nået så langt:
»I en så teknisk avanceret verden som den, I fra og med i dag og resten af jeres arbejdsliv skal være med til at skabe, vil vi smide krigen på historiens losseplads. Krige er primitive, derfor er højteknologiske krige en contradictio in adjecto, en indbygget selvmodsigelse«, husker Guillous morfar, at rektor sagde. 13 år, vel at mærke, før den første af to verdenskrige i et og samme århundrede bragede løs.
Og den tale blev afsættet for Jan Guillous store bogserie om 1900-tallet, ’Det store århundrede’, som forfatteren taler om på bogmessen i næste weekend.
LÆS OGSÅ
»Jeg har ikke selve talen, og min morfar har selvfølgelig ikke gengivet den ordret. Men pointen var ikke til at tage fejl af: Ikke mere krig. Man må sige, at den rektor tog grusomt fejl«, siger Jan Guillou, som jeg møder på Aarhus-forlaget Modtryk, der i mange år har udgivet den svenske forfatters bøger.
Aftenen inden har han fortalt om sine bøger ved et festuge-arrangement på byens rådhus. Også ’Det store århundrede’ har han fortalt om, og vi har fået historien om, hvordan han fik ideen til kæmpeværket på en svampetur med sin kone. Hun spurgte ham, hvorfor der ikke var nogen samtidsforfattere, der udgav store slægts-sagaer.
»Det er vel, fordi det er så researchkrævende, at jeg er den eneste, der kan klare det«, skulle forfatteren have svaret, hvilket han selv morer sig kosteligt over. Beskedenheden trykker ikke umiddelbart, og med sit livsværk af dybdeborende journalistik, prisvindende bøger og specialet, som han var en af de første med – den samfundskritiske bestseller – har han mere at have selvbevidstheden i end mange andre.
Kapløb med døden
Alligevel er en saga om det 20. århundrede på omkring ti bind en mundfuld. Ikke mindst for en 68-årig, og da den karakteristiske og hyppige, lidt buldrende latter har lagt sig, fortsætter Jan Guillou da også i en lidt mere dæmpet version af sig selv:
»Det er et kapløb med døden«, erkender han.
Men hvorfor give sig ud i så tilsyneladende vanvittigt et forehavende?
»Jeg ved det ikke selv«, smiler han. Tænker sig så lidt om og uddyber:
»Det begyndte vel som en intellektuel, akademisk leg. Jeg ville bestige Mount Everest, fordi muligheden var der, kan du sige. Ja, jeg burde nok kunne hitte på en mere intellektuel begrundelse, men jeg må indrømme, at det her element er en del af forklaringen«.
Guillou sammenligner flere gange sit forehavende med Ken Folletts tilsvarende. Også Follett har en karriere som først dybdeborende journalist og så succesforfatter, og også han er i gang med at skildre det 20. århundrede.
»Og hvis jeg møder ham en dag, ved jeg godt, hvad jeg vil spørge ham om: How on earth did you come across this idiotic idea? For ja, det er et vanvittigt projekt. Og havde jeg ventet bare nogle år mere, ville jeg måske ikke kunne klare det af biologiske grunde«.
Er det machoen og alfahannen Guillou, der efter at have skrevet spænding og agentromaner i alle disse år, nu skal ud og overbevise verden om, at han også kan begå sig med noget mere litterært?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
