Denne bog kan ændre dit liv. Det lyder som en trylleformular, eller måske snarere et salgstrick. Man kan næsten høre en amerikansk forlagsmand tale lige ud gennem tv-skærmens reklameflade. Men det virker. Som læsere elsker vi begavede bøger, hvor historiens hovedperson pludselig står med en roman, som på side 314 eller side 131 giver svaret på en af livets gåder eller vender op og ned på hovedpersonens liv. Og måske vores. At vi har at gøre med en magisk bog. Den indsigtsfulde bog i bogen. I sin netop udgivne roman, ’Mr. Y’s forbandelse’, skriver den unge britiske forfatter Scarlett Thomas sig ind i den tradition. En ung kvindelig studerende, Ariel, finder en dag i et antikvariat Thomas E. Lumas’ berømte roman ’Mr. Y’s forbandelse’. Bogen er sjælden og berygtet, for alle, der har læst den, er døde under mystiske omstændigheder. Inklusive forfatteren selv. Lumas har interesseret sig for, hvorvidt man kunne rejse ind i en anden dimension, ind i troposfæren, og opskriften skulle stå på side 131. Men lige netop denne side mangler i Ariels bog. I hvert fald i første omgang. »Det meste af det, vi ved i dag, har vi fra bøger. Det er også et af temaerne i min bog. Hvad ved vi? Og hvad kan vi overhovedet vide noget om?«, siger Scarlett Thomas. Bøger om bøger »Jeg elsker at tage nogle af litteraturens største klicheer – eksempelvis at skrive om en bog i en bog. Mine to kommende bøger skal begge handle om ’en bog i en bog’, men på forskellige måder. I en af mine forrige bøger inddrog jeg klicheer som pirater og hemmelige koder, som ellers skulle høre hjemme i populærlitteraturen eller børnebøgerne. I stedet forsøgte jeg at bruge dem intellektuelt, på samme måde som Umberto Eco gør i ’Foucaults pendul’, som i en vis forstand er en klicheagtig, intellektuel eventyrhistorie, som det lykkes Eco at gøre levende«, siger Scarlett Thomas. ’Foucaults pendul’ er ikke den eneste Eco-bog, som deler træk med hendes egne bøger. Det samme er tilfældet med Ecos berømte roman ’Rosens navn’. Her dør munkene i et kloster på stribe, og hemmeligheden befinder sig blandt bøgerne i det labyrintiske bogtårn. William af Baskerville og hans unge lærling, Adso, jagter gåden blandt bibliotekets måske livsfarlige bøger. Fællestræk er der også med Pascal Merciers ’Nattog til Lissabon’. Her møder en ældre latinlærer i Bern en kvinde på en bro. Måske vil hun begå selvmord. I hvert fald er hun portugiser, og Raimund Gregorius oplever til sin overraskelse, at han elsker lyden af portugisisk. Men hvor forsvinder kvinden hen, og hvorfor finder han kort efter hendes forsvinden en bog i et antikvariat? En bog af en portugisisk forfatter, som allerede med ordene på første side af bogen får Gregorius til at forlade alt i sit stillestående liv og tage til Lissabon. Eller tag Carlos Ruiz Zafóns roman ’Vindens skygge’, hvor en antikvarboghandler tager sin søn Daniel med til De Glemte Bøgers Kirkegård, et kæmpestort og hemmeligt bibliotek, hvor kun få bliver sluppet ind. Men får man adgang, må man udvælge en bog, som man til gengæld skal beskytte resten af sit liv. Tilbage til Ødipus Scarlett Thomas vil ikke afvise, at det til en vis grad kan være forbundet med religiøsitet, når læsere elsker at fordybe sig i bøger, som handler om særlige magiske bøger med hemmelige budskaber om, hvordan verden er skruet sammen, eller hvordan vi skal leve vores liv. »Ud over at det handler om magiske bøger, handler det jo også om hele efterforskningen, hvor man leder efter denne skjulte viden. Historien om dén efterforskning går helt tilbage til historien om Ødipus. Det er den klassiske historie om viden og den forbandelse, der følger med at have viden. Hvor en mand leder efter oplysninger, skaffer sig stadig flere svar og til sidst når den grusomme konklusion. Så, ja, jeg tror absolut, at det kan have noget at gøre med religiøsitet«. »Det gælder jo også hele selvhjælpsindustrien. Den kører på ideen om, at folk kan finde svaret på deres liv i en bog. I arbejdet med ’Mr. Y’s forbandelse’ og min næste bog har jeg researchet en del på hele selvhjælpsindustrien. Det bragte mig en dag til en butik, hvor de solgte krystaller. Her stod en mor og en datter og så på krystaller og bøger. Datteren ville gerne have en bestemt bog, og moderen svarede, at hun lige netop havde 5 pund tilbage på sit kreditkort, så hun ville godt betale den. Det var, som om hun brugte sine sidste penge på en bog, hvis budskab formentlig var, at der er en mening med alting, og at alt nok skal blive godt, og at vi alle formentlig får et nyt liv efter døden. Det er yderst interessant. Jeg har læst en del af de bøger i min research, og mange af dem er utrolig trøstende i deres tone, og folk håber da, at bøgerne giver dem svar«, siger Scarlett Thomas. Efter en kort pause tilføjer hun: »Men hvis der findes et svar noget som helst sted, så er det vel i en bog som Shakespeares ’Hamlet’, hvor svaret er, at det hele er meningsløst«, siger hun og lader latteren få frit løb. Spørgsmål, ikke svar I ’Mr. Y’s forbandelse’ jagter den unge Ariel svarene på de helt store spørgsmål, og Scarlett Thomas dribler sig som forfatter rundt om evolutionsteori, religiøsitet og muligheden for at lade bevidstheder flyde sammen, ligesom hun hjemmevant bevæger sig i Einsteins og Derridas universer. Men hvad er pointen, som en anmelder spurgte efter at være blevet passende imponeret over romanen? »Det er spørgsmålet, læseren skal stille sig selv. Jeg citerer altid Tjekhov for udsagnet om, at det er kunstnerens opgave at formulere spørgsmål. Det er det, vi gør. Vi giver ikke svar eller udsteder domme. Vi spørger om, hvad jalousi er, eller hvorfor vi lever i disse tider. Man kan ikke have en pointe i den forstand, for så ville du være en slags Æsop, der fortæller fabler om, hvordan man skal se sig for, før man hopper. En masse populærlitteratur og romantiske romaner har svarene om, at man nok skal få den eneste ene til sidst, og at kærligheden eksisterer. Jeg er ikke interesseret i den slags«, siger Scarlett Thomas. Hun har tidligere skrevet krimier, som hun i dag allerhelst ville glemme, men på det seneste har hun forsonet sig med, at de faktisk er udkommet, og at de var en slags litterær træningslejr, hvor hun lærte at skrue en engagerende historie sammen. Det stod hende dog klart, at hun ikke havde lyst til at fortsætte med at skrive krimier. Hun ville beskæftige sig med de emner, hun også udforskede akademisk på universitetet, men udsigterne var ikke lyse. Da hun begyndte at skrive, havde hun faktisk ikke en forlægger hjemme i Storbritannien. »Jeg tænkte, at mine ambitioner måske var for høje, for jeg var interesseret i sprog, i Derrida, Baudrillard, new age-filosofi, fysik og Einsteins teorier, men om nogen orkede at læse den slags historier, havde jeg ingen anelse om. Men på et tidspunkt blev jeg fuldstændig oprørsk og tænkte, at nu skrev jeg fandeme, lige hvad jeg havde lyst til. Hvis det blev en fiasko, ville jeg gå ned med fuld musik«. Resultatet blev lige modsat. ’Mr. Y’s forbandelse’ har solgt bedre end hendes gamle krimier. 40.000 i ordinærudgave og 60.000 i paperback, og i Italien har bogen rundet 25.000 eksemplarer. Sprog Bogen jonglerer ellers med begreberne, så læseren momentvis kan blive helt tummelumsk. Er vi ikke andet end sprog? Og er vi bare guds tanker, eller er det derimod lige omvendt? »Jeg siger jo også meget forsigtigt, at det nok ikke er smart, hvis vi faktisk er fanget i sproget. At alt er sprog. Hvis sproget er alt, og man samtidig ved alt, så vil der stadig mangle noget. Hvad dette ’noget’ så måtte være – spiritualitet, religion eller videnskab«. Kan man være religiøs og skrive en bog som ’Mr. Y’s forbandelse’? »Nej, for religion handler om at have fuldstændig tro. Du må tro på, at svarene findes derude et sted«. Alligevel håber du måske at finde svarene? »Det ville være skønt. Men hvis de findes, ville svarene nok også være så overrumplende, at man ikke havde fantasi til at forestille sig dem. De ville blæse dig omkuld og skubbe dig til et nyt sted, hvor der ventede nye spørgsmål«. Er det spørgsmålene, der er drivkraften for dig? »Ja, men jeg har også en accept af, at vi kun har spørgsmålene. Jeg er ikke som en investigativ journalist, der er en fiasko, hvis han ikke finder alle svarene. Jeg må erkende, at der ikke findes svar på alt«. På dansk hedder din roman ’Mr. Y’s forbandelse’. På engelsk hedder den ’The End of Mr. Y’, hvad nogen har læst som The End of Mystery, altså enden på mysteriet? »Ja, for mig er det også den rigtige titel. Den antyder, at her kommer en bog, der har alle svar i sig. Det er jo ikke muligt. Når bogen alligevel mod slutningen postulerer, at personerne har alle svarene, er de samtidig fuldstændig fanget. For hvordan ville det være, hvis man kom dertil, hvor vi nåede til The End of Mystery? Det ville være forfærdeligt«.