Anders Roslund går stadig rundt med en sort T-shirt under jakken. » Författare« står der med hvide bogstaver hen over brystet. Som om han ikke selv helt tror på, han er forfatter, men stadig tv-journalist. At han kun tror på det, hvis omverdenen kan se det. Om ikke bøjet i neon, så trykt. Hvidt på sort. Pilskaldede Börge Hellström går som vanligt rundt i sort fra top til tå, så han ikke ser så demonstrativt uformelig ud, som han gør, uden at det i øvrigt ser ud til at bekymre den tidligere stofmisbruger, der kender det kriminelle miljø i Sverige. Indefra. Betændte emner Sammen skrev de for et år siden romanen 'Udyret', der fra dag ét etablerede dem som et nyt, spændende bekendtskab for krimielskere. En slags opdateret Sjöwall-Wahlöö. Emnet var pædofili, som de beskrev så detaljeret, at nogle læsere næsten ikke kunne kapere det. I deres nye fælles roman, 'Box 21', beskriver de et nyt emne, som også er så betændt, at det næsten ikke er muligt at se det i øjnene. Ikke alene når det beskrives i en krimihistorie, men også i virkeligheden. Helt konkret. Store penge Det handler om trafficking, handel med yngre kvinder, som hentes i bl.a. Baltikum og i praksis holdes indespærret i lejligheder, hvor de lejes ud som sexdyr. »De baltiske kvinder holdes i store lejligheder i Stockholm. Beboerne i opgangene kan se, at der konstant er en trafik af mænd på trapperne, men alle vender ryggen til«, siger Anders Roslund. Foran ham ligger en stak sammenhæftede kopiark, han har fra det svenske politi. Oplysningerne er hentet ud af en computer, politiet sidste år beslaglagde i et bordel. Og de har styr på sagerne, alfonserne. Hele virksomheden var nedskrevet på et Excel-ark. I kolonne efter kolonne kunne man se, hvad Ilena og alle de øvrige baltiske piger havde tjent per dag gennem en hel måned. »Pigerne indtjener mellem 150.000 og 200.000 svenske kroner om måneden, og langt de fleste af pengene bliver delt mellem en tre-fire alfonser, der får hver sin andel af indtjeningen. Pigerne selv får kun lidt penge til mad og tøj«, siger en dybt forarget Börge Hellström. Sammen med Anders Roslund har han i sinde at afdække forskellige betændte områder i det svenske samfund. Foreløbig har makkerparret fundet otte emner, som de mener kan bære en selvstændig roman. Først var det pædofili og selvtægt i 'Udyret'. Nu er det 'trafficking', menneskehandel og prostitution i 'Box 21', og senere bliver det ... nej, det vil de to ikke fortælle. På et tidspunkt nævner Anders Roslund dog, at der findes en række kriminelle områder, hvor pengene er så store, at risikoen for straf træder i baggrunden. Det er bl.a. narkotikahandel, våbenhandel og ... trafficking. Halvt virkelighed I de to forfatteres beskrivelse er trafficking en ualmindelig modbydelig business. Yngre baltiske kvinder lokkes til Sverige, hvor de installeres i lejligheder. De får tæv, ydmyges, afpresses, nedgøres og prøvekneppes, som det hedder i romanen, når helt nye piger skal lære, hvad deres nye fag går ud på. »Halvdelen af det, vi skriver, er fuldstændig korrekt. Den anden halvdel er noget, vi har fundet på«. »Det er eksempelvis helt usandsynligt, at en af pigerne skulle få held til at slå tilbage og få ram på dem, der har hentet hende, men det er en af den slags ting, man kan tillade sig i kriminalromaner«, siger Anders Roslund med henvisning til 'Box 21'. I romanen får en af de kidnappede kvinder nok og gør på dramatisk vis gengæld mod de mænd, der har lokket hende til Sverige. Lige netop dén del af historien er der til gengæld fuldt belæg for, siger de to forfattere. For et år siden blev 500 baltiske kvinder hentet til Sverige i en form for menneskehandel. I dag er tallet omkring 1.000 om året. Gæld til bagmændene Roslund & Hellström har haft kendskab til trafficking gennem flere år. Börge Hellström kender flere kvinder i det baltiske prostitutionsmiljø, og Anders Roslund har som tv-journalist rapporteret om menneskehandlen. Og de har forsket i, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at lokke pigerne til Sverige. »En af de piger, vi kender, er blevet tippet af en lokal taxachauffør, der vidste, at hun havde det forfærdeligt derhjemme. Andre gange går bagmændene direkte efter lidt enfoldige piger eller piger, hvor forældrene er misbrugere«. »Måske har de et elendigt betalt arbejde og bliver lokket til Sverige med lovning om et job i restaurationsbranchen, hvor de vil tjene 20 gange så meget, som de gør i Baltikum. Det kan lyde naivt, at nogen tror på det, men det er ofte piger uden et netværk, og det sker ikke sjældent, at det er pigernes egne kærester, der peger på dem«. »Ofte har pigerne aldrig været i udlandet før og har derfor intet pas, men det skaffer bagmændene så, hvorefter pigerne fra starten er i gæld til dem med 30.000 kr.«. »Nogle gange lader de pigerne filme, mens de bliver prøvekneppet, og derefter kan bagmændene true dem med, at filmene vil blive sendt rundt i deres hjemby, hvis de flygter«, siger Anders Roslund. Rædselsfulde vilkår Drømmen om lykken i Sverige forsvinder - både i virkeligheden og i romanen - på båden over Østersøen. Her bliver pigerne banket, prøvekneppet og ikke sjældent truet på livet. »Jeg har aldrig selv fået en ladt pistol mod tindingen. Det har Börge prøvet, og det betyder noget for, hvad man er villig til at gøre«, siger Anders Roslund. »Vi kan jo aldrig beskrive, hvor rædselsfuld pigernes virkelighed er, og selv om jeg normalt er ret hårdhudet, så blev jeg meget berørt, da jeg hørte pigernes historier. En ting er jo prostitution. Noget helt andet er trafficking«, siger Börge Hellström. De to forfattere er godt klar over, at de ikke kan rense verden for trafficking ved at skrive en roman, men Anders Roslund er også tilfreds, hvis det lykkes at flytte lidt på læsernes holdning til sagen. At de i det mindste ser virkeligheden i øjnene. At trafficking findes. Og at problemet vokser. Også selv om det i Sverige er blevet strafbart at købe sex. Skal man tro 'Box 21', er prostitution stadig en forrygende forretning. »Gadeprostitutionen er måske forsvundet, men prostitution er stadig meget udbredt. Selv dommere har været kunder hos dem. På det seneste er det blevet afsløret, at en højt placeret mand i det juridiske system har været kunde, og alle troede, han ville blive afsat, men det skete ikke«. »Så vidt jeg har forstået, er mange af de svenske dommere også imod loven, der forbyder at købe sex«, siger Börge Hellström. Pege på brister Deres roman har affødt debat i Sverige, og de bliver hele tiden inviteret ud til foredrag, hvor folk fra alle samfundslag møder op. Anders Roslund ved godt, at han med sine Excel-ark om bordellernes præcise omsætning og navngivne prostituerede og alfonser ville have en rigtig god tv-historie som journalist. Men han ved også, at tv er et flygtigt medie, hvor man hurtigt er videre til noget nyt. Börge Hellström håber, at de med bogen kan få en mere langvarig debat om problemet, i stedet for at trafficking i en periode næsten bliver et modeord. Både han og Anders Roslund ved, at de med deres serie om betændte områder af den svenske virkelighed uundgåeligt vil blive sammenlignet med Sjöwall-Wahlöö, der med deres ti bøger - roman om en forbrydelse - meget gerne ville ændre samfundet. Har de to forfattere den samme ambition? »Nej, måske ikke ændre, men vi kan pege på forskellige brister på, hvordan samfundet fungerer«, siger Börge Hellström. »Sjöwall-Wahlöös romaner er 40 år gamle, men de var forbandet gode. Den største lighed med vores er nok, at vi også er to, der skriver dem«, siger Anders Roslund. Deres tredje roman udkommer på svensk til efteråret.