At skrive sin ph.d.-afhandling på Binghamton University var ikke nogen nem opgave for Jonathan Gottschall. Det var ikke emnets sværhedsgrad eller omfang, der voldte ham problemer. Det var professorerne, den var gal med. De mente nemlig ikke, at hans emne - Homer og evolutionen - hørte hjemme på det engelske institut. Så Gottschall måtte ud at lede efter en vejleder, der var frisk på lidt nyt. Ham fandt han på det biologiske institut i form af evolutionsforskeren Daniel Sloan Wilson, og sammen har de to nu redigeret en bog, 'The Literary Animal', der forsøger at forklare litteraturens fænomener og fænomenet litteratur ud fra et evolutionsteoretisk perspektiv. Dogmatik »Litteraturstudiet er aldrig blevet etableret som en egentlig videnskab«, forklarer Jonathan Gottschall i telefonen fra Binghamton. »Op igennem det 20. århundrede har forskellige intellektuelle retninger som psykoanalysen og marxismen haft visse meninger om den, men de har aldrig studeret litteraturen på objektiv, videnskabelig vis«. »Tværtimod er litteraturen blevet behandlet som en slags illustration af forskellige teorier om menneskets udvikling - om ødipuskomplekset, spejlstadiet, klasse- og kønskampen - som er blevet modbevist i andre humanistiske fag som sociologi og psykologi, men som altså stadig huserer blandt socialkonstruktivister og dekonstruktivister på litteraturvidenskab i dag. Men det er jo dogmatik!«. »Vi vil hjælpe litteraturstudiet til at blive en egentlig videnskab - og en egentlig akademisk disciplin - ved at give den naturvidenskabelig basis i evolutionsteorien, som er den teori, der hidtil har vist sig at være den mest holdbare med hensyn til menneskenaturen«. Bange humanisterHvordan er den hjælpende hånd blevet modtaget på litteraturinstitutterne?

»De føler sig truet. De ser naturvidenskaben som en ond skikkelse, der vil sluge den, og det er en fejllæsning, der har en lang tradition bag sig«, forklarer David Sloan Wilson. »Siden 1800-tallet har man opereret med et falsk modsætningsforhold mellem humaniora og naturvidenskaberne, og det har betydet, at evolutionsforskere er blevet sat i bås med biologisk determinisme på den ene side, mens litteraturforskningen er blevet lagt i hænderne på humanisterne«. »Det er et skel, vi vil bygge bro over med evolutionære læsninger af litteraturen«. »Og for at slå det fast: Evolutionstanken er ikke en konservativ og fatalistisk teori om, at tingene ikke kan være anderledes, sådan som mange humanister fejlagtigt anser den for at være. Tværtimod beviser den, at alting er i bevægelse og stadig forandring«. Mistro »Men humanisterne farer forskrækket sammen, når de hører ordet 'evolutionsteori', og når man føler sig truet, kan man reagere på to måder efter 'fight or flight'-modellen: Enten løber man langt væk, ellers også bliver man og tager kampen op«. »Jeg tror, at de lige nu sidder og forsøger at vurdere, hvor stor truslen er«. »At fortalerne for Intelligent Design her i USA er begyndt at bruge socialkonstruktivisternes jargon - de føler sig »marginaliseret« og »undertrykt« af naturvidenskaben, der »sidder på magten« på landets universiteter - viser bare, hvor utilstrækkelige litteraturvidenskabens teorier er«. »En videnskab, der hører hjemme på universitetet, bør kunne testes ved empiriske undersøgelser«. »Og i stedet for at være så mistroiske over for naturvidenskabens metoder burde litteraterne være åbne for andre måder at studere litteraturen på - det gælder da bare om at vide så meget som muligt om den organisme, man studerer«. Vi forklarer regnbuerneHumanisternes reaktion er funderet i den historiske erfaring, at meget skidt - undertrykkelse af forskellige minoritetsgrupper - er blevet udført i videnskabens og fremskridtets navn siden starten af det 19.århundrede. Deraf mistroen.

Wilson: »Bare fordi alle store teorier om mennesket hidtil har vist sig at være mangelfulde eller ligefrem forkerte, så betyder det ikke nødvendigvis, at der ikke findes nogen teori, der kan forklare det hele. I biologien har evolutionstanken hidtil vist sig at være holdbar - måske vil den også kunne holde i forhold til litteraturen«. Jonathan Gottschall tilføjer: »Det, litteraturfolk er så bange for, er, at en naturvidenskabelig behandling af litteraturen vil reducere dens skønhed til tørre tal og simple data«. »Den frygt er der en lang tradition for - for eksempel poeten Keats, der sagde om Newtons forsøg med prismer, at de ville 'trævle regnbuen op'«. »Men bare fordi man fra astronomien ved, hvordan planeterne bevæger sig i forhold til hinanden ude i rummet, betyder det jo ikke, at man ikke kan nyde synet af den skønne nattehimmel. Vi trævler ikke regnbuer op. Vi forklarer dem«. Reduceringer »Evolutionstanken reducerer heller ikke alt til gener. Det er et ry, vi har fået stemplet på os af den 68-generation, som nu sidder på landets litterære institutter og driver litteraturpolitik i stedet for egentlig forskning«. »Og hvis der er nogen, der reducerer litteraturen, så er det da dem!«. »De går til teksten med spørgsmål, de allerede kender svarene på - kvinder bliver undertrykt af mænd, underklassen undertrykkes af overklassen, den tredje verden undertrykkes af den vestlige verden - og selv om jeg personligt sympatiserer med deres politik om større lighed i samfundet, så er det en holdning, som jeg ikke lader smitte af på mine videnskabelige undersøgelser af litteraturen«. »Den studerer jeg for det, den er - ikke for det, den bør være«. Global kønsforskelEn feminist ville indvende, at 'videnskab' altid har med værdinormer og ikke sandheden at gøre med henvisning til, at mænd i mange år har brugt videnskaben - og især biologien - til at retfærdiggøre og naturliggøre deres undertrykkelse af kvinden. Kan man rette det skyts mod jer?

Gottchall: »I mit essay i 'The Literary Animal', 'Quantitative Literary Study', undersøger jeg den feministiske påstand om, at eventyret i den vestlige kanon er kønsdiskriminerende«. »Det er en hypotese, som jeg testede empirisk ved at studere 1.440 eventyr fra hele verden«. »Mit resultat var, at i alle eventyr blev mænd beskrevet som aktive og handlekraftige, mens kvinden blev defineret som passiv og i forhold til sit udseende, og dermed er den feministiske påstand - at den vestlige kanon er kønsdiskriminerende - tilbagevist: Kønsforskel er et gennemgående træk i alle kulturer«. Relativitetsteorier Wilson tilføjer: »Jonathans undersøgelser siger jo heller ikke noget om, at det bør være sådan, at kvinder skal være stille og smukke, mens manden ordner sagerne«. »Han konkluderer heller ikke, at det er noget, der er nedlagt i os fra naturen af, bare fordi alle opfører sig sådan på et bestemt tidspunkt i historien (i det traditionelle samfund)«. »Han har bare studeret de data, han har indsamlet, og sådan en empirisk undersøgelse bør enhver påstand inden for forskningen underkastes: Er kvinder blevet undertrykt i den vestlige verden?«. »Det er et spørgsmål, man kan gå ud at teste og finde et svar på - ja eller nej - og så går man videre med sin forskning og opbygger en solid viden. Man kan ikke lade litteraturforskningen stagnere i socialkonstruktivistiske relativitetsteorier«. Der er kun tre kvindelige forskere, der bidrager til 'The Literary Animal's 14 essays. Hvad siger det om kvinder og deres greb om evolutionsteori?

»Det er et rent tilfælde«, forklarer Gottschall. »Der var to kvinder mere med på programmet til at begynde med, men de måtte trække sig på grund af tidspres«. Intimideret af farDavid Sloan Wilson, du er søn af Sloan Wilson, en af 1950'ernes populære amerikanske forfattere. Hvad ville han havde sagt til den måde, du behandler litteraturen på?

»Han ville nok ikke have hoppet af begejstring. Han kunne ikke lide universitetets elfenbenskultur, og han hadede kritikere«. »Han var kun interesseret i at skrive - om livet og om menneskene - og han var en meget respekteret person i de litterære kredse, han færdedes i, og som han slæbte mig ind i som lille dreng«. »Jeg følte mig meget intimideret af ham - han var på alle mulige måder et stort menneske. Han fyldte meget. Da jeg blev voksen og skulle vælge uddannelse, valgte jeg biologien, for at det skulle være så usammenligneligt som muligt i forhold til det, som han lavede«. Nu forsøger du så at bygge bro over de to usammenlignelige verdner?

»Ja, og jeg står i den unikke situation, at jeg kender begge - litteraturen er jeg opvokset i, og min naturvidenskabelige træning giver den nyt perspektiv«.