Han får et lidt træt udtryk i ansigtet, når man nævner Dan Browns navn. Ikke fordi Raymond Khoury ikke bryder sig om forfatteren til 'Da Vinci Mysteriet' - faktisk synes han rigtig godt om den bog, betoner han igen og igen. Nej, trætheden skyldes de evindelige sammenligninger med Dan Brown, der har skrevet verdenshistoriens hurtigst sælgende stykke skønlitteratur for voksne. Hm, ikke nogen dårlig sammenligning, vil nogen måske tænke. Sagen er bare den, at Dan Browns succes kunne have været Raymond Khourys. I hvert fald kunne Khoury have været den første forfatter i den syndflod af Kristus-thrillere, der skyller ind over bogmarked og bestsellerlister i disse år - hæsblæsende spændingsromaner, hvor skurkene bærer katolske kardinalkapper, heltene deler karaktertræk med både James Bond og Indiana Jones, og hvor omdrejningspunktet er hardcore kirkehistoriske stridigheder. Anmelderros Raymond Khourys debutroman 'Den sidste tempelherre' er sådan en bog. Endda en særdeles anmelderrost en af slagsen. Ingredienserne er tempelriddere, en FBI-agent og en kvindelig arkæolog, et kodet dokument, der kan ændre verdenshistorien, åndeløse klip mellem nutiden og 1300-tallet og en nervepirrende jagt gennem New Yorks slum videre til Tyrkiet og helt op i toppen af Vatikanet. Nedslået Raymond Khoury gik i gang med manuskriptet for snart 10 år siden. Men beskeden fra forlaget lød: »Virkelig interessant, rigtig godt, vi laver et første oplag på 100.000 eksemplarer - hvis du lige piller de religiøse elementer ud og får historien til at handle om en almindelig skattejagt«. Nedslået smed Raymond Khoury sit manuskript ned i en skuffe. Den arkitektuddannede ejendomsrådgiver havde brugt halvandet år på at researche tempelridderordenen. I første omgang havde han skrevet historien som et episk filmmanuskript. Derpå havde han brugt tre år på at omskrive den til en roman. Han ville ikke fjerne sin fortællings hjerte og udskifte det med en stereotyp skattejagt. Succes i filmbranchen Flere år gik. Raymond Khoury fortsatte med at skrive filmmanuskripter og tv-serier. Ganske vist havde han ikke kunnet få afsat 'Den sidste tempelridder', men filmbranchen havde for længst fået øje på hans talent, og Khourys liv som investerings- og ejendomsrådgiver var et afsluttet kapitel. Han vandt en Bafta-pris og en Emmy for BBC-serierne 'Waking the Dead' og 'Spooks'. Det gik ganske enkelt strålende for Raymond Khoury. Men det nagede ham, at hans debutroman lå og samlede støv hjemme i skuffen. Så en dag blev bestsellerlisterne rendt over ende af en roman, der i sit tema og i sin fortællemåde var beslægtet med Khourys egen bog. Den hed 'Da Vinci Mysteriet'. »Jeg ville have elsket at være den første« Lige dele begejstret og frustreret hev Khoury sit manuskript frem igen. Nu var forlagsbranchen så absolut indstillet på at trykke 'Den sidste tempelridder'. Endelig, i 2005, udkom Khourys bog. Den ligger på de internationale bestsellerlister og er foreløbig solgt til udgivelse i 30 lande. Men så er der lige det med Dan Brown. For altid, når Khoury bliver anmeldt, når han bliver interviewet, når han bliver læst, altid bliver han sammenlignet med Dan Brown. Og ganske vist falder sammenligningerne oftest ud til Khourys fordel, særligt hvad angår sprog og personskildringer, men alligevel: »Jeg ville have elsket at være den første. Jeg var vildt frustreret, da jeg hørte om Dan Browns bog. Men jeg nød at læse 'Da Vinci Mysteriet', og jeg ser sådan på det, at den bog åbnede vejen for min. Jeg var nok for tidligt ude. Verden havde nået at ændre sig meget i tiden mellem mit manuskript og Dan Browns«. Raymond Khourys første bud på, at den vestlige verden nu er klar til en romangenre, der dyrker de kristologiske kivsmål - pædagogisk serveret som Umberto Eco på speed - er terrorangrebene 11. september 2001. »Folk er blevet mere polariserede. Religiøs fundamentalisme tager til i styrke. Det er en ængstelse. Og så er der naturvidenskaben og de teknologiske landvindinger, som de seneste 50 år har været en meget stor udfordring for troen på det guddommelige«, siger Raymond Khoury. Svar til troende Selv er han katolik af dåb og opdragelse. Raymond Khoury er også blevet gift i den katolske kirke og har ladet sine to børn døbe der. Men han går uhyre sjældent i kirke og kalder sig »temmelig kynisk« i sin tilgang til religion. »Jeg ser den katolske kirke som en organisation, der blev stiftet for 2.000 år siden. En organisation, der har millioner og atter af millioner af medlemmer, der tror og følger den uden at kende baggrunden og konteksten«, siger Khoury. »Ufattelig mange mennesker tror den dag i dag, at det var Jesu disciple, der skrev Bibelen. Min roman giver folk mere viden om, hvor deres religion kommer fra. Læseren får nogle svar - substans - og også spænding«. »Jeg er glad for og stolt af, at jeg har skrevet en roman, der rammer den nerve, hvor folk lærer noget, samtidig med at de ligger og læser til langt ud på natten«. Flere gange i sin research til 'Den sidste tempelridder' stødte han på oplysninger, der tvang ham til på ny at forholde sig til katolicismen. Det var opslidende og meget følelsesbetonet, fortæller han. Men mere vil han ikke afsløre, ikke mindst fordi dele af romanens heftige plot er bygget på den research. 100 procent tilfreds I dag kan Raymond Khoury dog »ikke være gladere«, som han selv formulerer det. Og tilfredsheden med, at 'Den sidste tempelridder' nu endelig er en realitet og en succesrig en af slagsen, er total. En følelse, Raymond Khoury oplever for første gang i sin karriere: »Jeg har opdaget, at det er 100.000 gange bedre at skrive romaner end filmmanuskripter, hvor forfatteren bare er en lille brik i et meget stort puslespil. Romanen er direkte fra mig til læserne. Den er mit ansvar«. »Jeg har aldrig oplevet total tilfredsstillelse, når jeg har set mine manuskripter på en skærm. Men med min bog er jeg 100 procent tilfreds«, siger Khoury, der allerede er i gang med en ny roman, der »involverer meget research og har et stort historisk element«. I dag er det 25 år siden, at Umberto Eco skrev 'Rosens navn', den udødelige roman om grumme mord i et katolsk kloster, sort magi og storpolitik. Men intet tyder på, at den katolske kirke får fred foreløbig. 'Den sidste tempelridder' befinder sig på bestsellerlister og i julekataloger side om side med fætre og kusiner som 'Belladonna-dokumentet', 'Cirklens ende', 'Engle og dæmoner', 'Vatikanets mand' og 'Helligt blod, hellig gral' - og ikke at forglemme Jan Guillous korstogsserie og en håndfuld nye opslagsværker om tempelherrer og hemmelige selskaber. Forfattere og forlag tjener på kirken i disse år. Og hvorfor skulle de dog ikke det? Raymond Khoury citerer pave Leo X, der var den katolske kirkes overhoved fra 1513 til 1521: »Den har tjent os vel, denne myte om Kristus«.