Og det sker i sommeren 2033. Københavns nye sporvogne er forsinkede, Taastrup prøver at komme sig efter det sidste terrorangreb, Verdenspræsidenten ser bekymret ud, og Gyldendals storhedstid er for længst forbi efter at være blevet opkøbt af 'Piratforlaget'. I denne sære fremtid finder Pamfilia Severinsen, professor i dansk, nogle dokumenter i en gammel computer. Dokumenterne er fra det Herrens år 2005, forfatteren en ukendt Jesper Knallhatt, men trods alt beslutter Severinsen, at teksterne skal udgives. I 2035 ligger bogen 'Baade-Og' i boghandlerne og tilbyder læseren en indføring i alt fra kaosteori og globalisering til Kierkegaard og pizza. Forvirret? Velkommen i klubben. Kvindelig rodebutik »Hvad har du egentlig gang i?«, er et spørgsmål, som forfatteren og dukkeføreren bag bogprojektet 'Baade-Og' har fået mere end en gang. Navnet er Lene Andersen, som, ud over at være forfatter og forlagsejer, har beskæftiget sig med alt fra teologi til sitcom. Denne spændvidde, som forfatteren selv kalder 'Rodebutikken', gør sig ikke mindst gældende i bogserien 'Baade-Og'. Første bind, 'Mandag', udkom i juni med undertitlerne 'Hva har vi gang i?', 'Hvordan hänger det sammen' og 'Hvem er vi?'. Udgiveren Pamfilia Severinsen, der udgiver Jesper Knallhatts tekster, helt i stil med mønstret fra Kierkegaards 'Enten-Eller', skriver naturligvis på fremtidens dansk. Hun har tilføjet undertitlerne, forordet og noterne, og det danske sprog har undergået en stor forandring. Skriftsproget er blevet mere lydret, talesprogsagtigt, og engelske ord og engelsk ordstilling har fået en afgørende plads. Viden anno 2005 Bogserien 'Baade-Og', der i alt består af fem bind, hvor de efterfølgende fire bind vil blive betitlet med ugens resterende hverdage, er Lene Andersens overmodige projekt med at skabe en teori om alt. Intet mindre. Ugens fem hverdage henviser til bogseriens form, hvor en journalist taler med en excentrisk og smågal tv-producer, der i mange år indgående har beskæftiget sig med fremtiden. Men for at spå om fremtiden, er det afgørende at kende til de grundlæggende strukturer i nutiden. Derfor handler den udgivne 'Mandag' om al den viden og erkendelse, mennesket kan siges at være i besiddelse af på nuværende tidspunkt, dvs. 2005. Både inden for teknologien, naturvidenskaben, filosofien, æstetikken og religionen. Og bogen tager ikke mindst fat på de sammenhænge, der findes mellem de forskellige fagområder. Adresse: ungdommen Forfatteren mener, at hendes egen generation har svigtet og ikke har præsteret at give noget væsentligt videre til den yngre generation. Hun oplever et tomrum i begge generationer, hvor der mangler en basal tværfaglig indsigt i, hvordan verden hænger sammen. Derfor er bogen først og fremmest dedikeret til ungdommen. »Jeg har først og fremmest skrevet bogen, fordi jeg gerne vil bidrage til den brede oplysning og vise, at tingene faktisk hænger sammen. Videnskaben har i de sidste 100-200 år splittet sig op i sådan en grad, at professoren på engelsk ikke ved, hvad professoren på historie laver«. »Inden for lægevidenskaben er der en joke om, at der er en, der er ekspert i det venstre øje, og en i det højre. Man aner ikke, hvad sammenhængene er, fordi vi er blevet så specialiserede, og prisen for specialisering er, at overblikket forsvinder«. »Samfundet har brug for mennesker, der kan både-og, mennesker, der evner både dybden og bredden. Ellers mister vi nogle fundamentale færdigheder og ikke mindst bevidstheden om, hvad vi har gang i. På den måde kan 'Baade-Og' forstås som det ultimative tværfaglige projekt«. Hvilke fundamentale færdigheder mister vi ved vores specialisering? »Eksempelvis vores fælles europæiske værdier. Vores generation har ikke nogen grundlæggende fornemmelse af, hvilke europæiske værdier vores samfund bygger på«. »Det er altafgørende for et demokratisk samfund, at borgerne har en indsigt i vores kultur, både hvad angår idehistorie, religionshistorie og den videnskab og teknologi, som er under udvikling. Og det har jeg så forsøgt at bidrage med. På en tilgængelig og humoristisk måde«. Overfladiske værdierMangler ungdommen et fundamentalt værdigrundlag? »Man kan sige, at vores generation ikke har haft muligheden for et basalt værdigrundlag. Alle de store systemer viste sig ikke at holde, religionerne, ideologierne, det store filosofiske projekt. Det hele er kørt af sporet, og ingen har rigtigt gjort noget ved det ud over at kalde det postmodernisme. Og det er ikke godt nok«. »Mennesket har jo et grundlæggende behov for en forklaringsramme, der er større end den naturvidenskabelige«. »Vi er skabt i en mytisk kultur med en åndelig dimension, og selv om vi lever i en tid, hvor vores fornuft er blevet så toptunet, som den er, har vi stadig behov for en, om ikke åndelig så en etisk dimension. En størrelse, der kan fortælle os, hvad det er, der gør os til mennesker, og hvordan mennesker opfører sig over for hinanden. Nogle basale udgangspunkter og leveregler«. »Man kan måske nok sige, at humanismen er et verdsligt bud på en etik. Men problemet er, at vores generation ikke forstår humanismens værdier og fundament. Og hvis vi ikke har den forståelse, så bliver det vigtigste i livet ofte at få børn, at klæde dem pænere på end naboens, og købe det fedeste tv. Med andre ord: forbrug, velbehagelighed og især iscenesættelse«. Æstetikernes tunnelsyn »Vi er blevet en generation af æstetikere, der i højere og højere grad fokuserer på vores egne og hinandens visuelle signaler. Vi står længere tid foran spejlet, vi får lavet brysterne om, hvis de ikke er store nok, og vi køber de rigtige mærkevarer«. »Det handler jo om at kunne sælge sig selv lynhurtigt, at få det fede job, de smarte venner og de rigtige oplevelser. Og hvis man skal opnå alt det, så skal man se ud på en bestemt måde. Problemet er, at det sker på bekostning af fordybelsen, den almene dannelse og de værdier, som overhovedet gør det muligt at sætte os selv i scene i den grad, som vi gør«. »Hvis vi ikke ved, hvilken kulturarv vi har, hvilke værdier, der er grundlæggende for et demokratisk samfund, ja så har vi heller ikke noget at miste«. »Og det er utroligt farligt, hvis vi glemmer hvilken lang og smertefuld proces, der har ført os frem til de friheder vi har, f.eks. demokratiet og ligestillingen, for så er det også meget nemt at kaste det hele over bord og sætte sig selv i centrum«. Gruppetyranni a la vikingetidenDen yngre generation skal altså være mere bevidst om grundlaget for vores frihed? »Det er helt afgørende. Vi vil jo alle sammen gerne have friheden, de rammer hvor vi kan sætte os selv i scene, men de rammer kommer jo ikke af ingenting. Hvis det eneste, man ved noget om, er sig selv, så er man ikke i stand til at opretholde de rammer, hvori man kan fungere som individ«. »Hvis vi ikke forstår, hvor friheden kommer fra, og ikke kan forstå faresignalerne, når de bliver undermineret, så risikerer vi at miste den. Vi har frihed, men vi er også ansvarlige for at kæmpe for den, særligt i forhold til vores medmennesker«. Det kanvi ikke gøre som æstetikere?

»Ikke hvis vi fortsætter på samme måde. Vi trænger til en større etisk bevidsthed, der ikke mindst lærer os, at vi også skal kunne sætte os selv til side. Mit individ kan kun eksistere, fordi der er et fællesskab, hvor det kan være individ, så der har vi også et 'både-og'«. »Hvis vi alle sammen kun er individer, så udbryder der jo anarki. Og der opstår en ny form for gruppetyranni eller et voldsregime, hvor vi pludselig er tilbage i vikingetiden, hvor det var den, der begik det snedigste snigmord, der vandt. Betingelsen for at have den frihed vi har er altså at tillade andre at have den samme frihed og garantere det for hinanden«. Plads til forskellighederGælder det bare lokalt? »Nej, det gælder både lokalt og globalt. Hvis vi vender blikket mod Kierkegaard, som jeg jo i høj grad spiller bold op ad, så taler han i 'Enten-Eller' om individets æstetik og etik. Men det, jeg taler om, er menneskehedens æstetik og etik«. »Det, jeg vil frem til, er det globale menneske - hvem vi er, og hvad vi som menneskehed vil med os selv. Og ikke mindst hvordan vi håndterer den viden i samfundet. Det er med andre ord ikke individets eksistentialisme, jeg er ude efter, men den globale eksistentialisme«. Hvad indebærer den globale eksistentialisme? »Man kan tale om, at det globale menneske er et nyt slags menneske. Vi lever i en verden, hvor der er satellitforbindelser over- alt, og når der sker en katastrofe i New Orleans, så sker det også realtime i vores dagligstue, i fjernsynet«. »Det er en helt ny eksistensomstændighed, der ikke har været der før. Det, at vi kan forholde os til menneskers skæbne, mens den udfolder sig, skaber helt nye muligheder. Men det betyder også, at vi skal tænke over, hvordan vi skal forholde os til mulighederne«. »En anden ting, vi skal lære at håndtere, er, at der skal være plads til forskellighederne i det globale samfund. Det lyder som en letkøbt sandhed, men det viser sig jo hele tiden, at folk ikke rigtigt forstår det, og i hvert fald ikke kan finde ud af at bruge det i praksis«. ParadigmeskiftetHvorfor tror du, det er så svært for os at håndtere vores indbyrdes forskelligheder? »Fordi vi lever i en tid fuld af forandring. Man kan tale om, at vi bevæger os fra et paradigme, et 'enten-eller', til et nyt, et 'både-og'. Det vi må lære er at bygge bro over modsætningerne, at acceptere, at både kristendommen og buddhismen eksisterer, og at ingen af dem har en privilegeret ret til sandheden«. »Der er mange sandheder, og det ligger ganske enkelt ikke inden for vores erkendelsesmæssige rammer i denne verden, at afgøre hvilken af dem, der taler sandt«. »På den måde må vi gøre op med 'os og de andre'-tankegangen. Blive klar over, at selv om vi har forskellige måder at opfatte verden på og har forskellige værdier, så er vi nødt til at være medmennesker for hinanden«. »Forskellighed er nem at håndtere i en verden, hvor vi er ens, og hvor vi aldrig oplever nogen, der mener noget andet end os selv. Og det var muligt i Danmark på Grundtvigs tid, hvor de fleste af danskerne var bønder og kun mødte andre bønder. Men nu, når vi alle sammen laver noget forskelligt og har forskellige måder at leve på, bliver vi simpelthen nødt til at lære at være forskellige sammen«. »Et ekstremt eksempel på hvordan det går, når vi ikke accepterer vores indbyrdes forskelligheder, er terrorismen. Og det vil de fleste jo gerne undgå«. Det europæiske flæskemarkedHvordan bliver vi så bedre til at håndtere at være et globaliseret menneske?

»Man kunne for eksempel tænke over, hvorfor det er så vigtigt at insistere på de danske værdier i stedet for fælles europæiske værdier. For det er jo i virkeligheden dem, der ligger til grund for de danske. Kristendommen er et europæisk projekt, ikke et dansk«. »Vi har i Europa forskellige måder at fortolke kristendommen på. I Danmark har vi vores udgave, vores tradition og vores salmedigtere, men fundamentet er jo ikke dansk. Det er jødisk, græsk og romersk. Og det har man en tendens til at glemme. Måske er det derfor, at man i Danmark hvert år til jul fejrer fødslen af en jøde ved at spise flæskesteg?«. Hvad med politikerne - kunne de ikke også gøre noget i den forbindelse? »Også politikerne kunne trænge til at tænke mere på værdierne i stedet for æstetikken. Det kunne eksempelvis være tiltrængt, hvis de kunne formulere en vision om, hvad Det Forenede Europa skal handle om. Skabe en debat om, hvilke værdier, der skal være gældende i Europa i stedet for at markedsføre unionen som et økonomisk projekt«. »For det er jo virkeligt stort, at Europas folkeslag, der siden tidernes morgen har bekæmpet hinanden, nu finder sammen, bruger hovedet, og under ordnede forhold beslutter sig for at leve sammen i fred og fordragelighed. Det er intet mindre end fantastisk«. »Men hvorfor er der så ikke nogen, der formulerer det forenede Europa som en drøm, som de gør i USA? Amerikanerne kæmper på godt og ondt for drømmen om Amerika, men hvad skal vi europæere gøre, når vores Europa bliver formuleret som et flæskemarked? Hvem fanden gider kæmpe for det?«.