Dansk litteratur har aldrig fået flere penge, end der er udsigt til, når regeringen fra årsskiftet øger bevillingen til danske forfattere med 10 mio. kr. om året. Øverst på stakken af pengesække sidder Claes Kastholm Hansen som formand for Kunstrådets fagudvalg, der de næste tre-fire år råder over mere end 25 mio. kr. årligt. »Det er mange penge, for litteraturen er jo en billig kunstart. Men vi kan jo aldrig få for mange penge, og der vil stadig være mange, som vi må give afslag til. Og sådan skal det også være, hvis man skal bevare kvaliteten. Til gengæld får vi nu bedre mulighed for at støtte det, vi mener bør støttes«, siger Claes Kastholm Hansen. Kvalitativ versus kvantitativ stimulering Han ser regeringens seneste udspil som en direkte forlængelse af fagudvalgets egen linje, der har sigtet mod en øget professionalisering af litteraturområdet. Det vil sige større legater til færre forfattere. Væk fra småpengene, som Kastholm selv udtrykker det, men de øgede bevillinger skal ikke ses som et signal om, at Danmark skal have flere forfattere. »Hvis vi skal være ærlige, så mangler vi jo ikke forfattere, og vi mangler heller ikke bogudgivelser. Vi mangler ikke noget kvantitativt, men det er en stimulering af kvaliteten, både i arbejdsvilkårene og i litteraturen som sådan«, siger han. Kvalificerede afgørelser I det nye udspil, hvor regeringen giver 10 mio. kr. årligt til store rejselegater, flere treårige legater, pr-støtte og støtte til lancering i udlandet, er Claes Kastholm især begejstret for forøgelsen af de treårige legater via Statens Kunstfond. »Det er en fantastisk stimulering for en forfatter at få tre år med noget, der ligner en pæn indkomst, og samtidig får 10-15 forfattere mulighed for i længere perioder at opholde sig i udlandet, hvor de kan opleve, hvordan man der tænker helt anderledes, så jeg kan ikke sige andet, end at det er godt«. Er det ikke skræmmende, at fagudvalget får så stor indflydelse på dansk litteratur? »Det er jo ikke os, der laver kunsten, hvad vi også konstant skal minde hinanden om i Kunstrådet, men i fagudvalget gør vi os stor umage for at lave kvalificerede afgørelser«. Bedre vilkårHvor lang tid tror du der går, før man ser effekten af den øgede satsning på litteraturen? »Jeg tror slet ikke, man skal tænke sådan. Det er ikke svineeksport, det her. Til syvende og sidst er litteraturens udvikling afhængig af mange andre forhold, som vi ikke er herrer over, men derfor er det da tilfredsstillende, at et samfund som vores, der giver en betydelig støtte til f.eks. forskning, også giver litteraturen en støtte, der betyder noget«. »Men kunsten bliver hverken dårligere eller bedre af det, men folkene får nogle bedre vilkår«. Lancering af bøgerneLitteraturen har været vant til, at det var i Kunstfonden, de fleste penge lå. Nu er det pludselig i fagudvalget under Kunstrådet. Hvilken betydning har det? »Vores anliggende er jo meget bredere end Kunstfondens, og det vil bl.a. betyde, at vi kan støtte endnu flere oversættelser. Støtte udvekslingen mellem det hjemlige og det fremmede. Og fremover kan vi i højere grad støtte faglitteratur, børnelitteratur, dramatik på manuskriptplan osv. Alene det gør en stor forskel i forhold til Kunstfonden«. »Jeg opfatter Kunstfonden som litteraturens tempel, littera- turens kirke, mens vi er en brugsforening. Men det er jo ikke en magtkamp. Hos os har vi alsidige forpligtelser og udfordringer. Markedet for litteratur udvikler sig jo hele tiden, og den almenkulturelle faglitteratur kommer eksempelvis til at spille en større og større rolle«. »I det nye udspil fra regeringen ligger der også det, at vi skal interessere os mere for lanceringen af bøgerne, for alene det at få opmærksomhed er enormt vanskeligt og i høj grad tilfældigt. Dér ligger nogle opgaver for os, hele formidlingsområdet«, siger Claes Kastholm Hansen. »Bøger eksisterer kun, hvis de bliver læst« Lanceringen af bøgerne og litteraturen generelt bliver et af de kerneområder for de næste års arbejde i fagudvalget for litteratur. Kastholm Hansen er tilfreds med, at det allerede nu er lykkedes at få forfatterlegater op på et niveau, hvor folk i en periode kan leve af dem, men fremover drejer det sig om at få placeret litteraturen i folks bevidsthed. »Det gælder om at få læst og solgt nogle flere bøger. Bøger eksisterer jo kun, hvis de bliver læst«, siger Claes Kastholm Hansen.