Don Quixote og den skrumpende dalmatiner

Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Hvad læser du i øjeblikket?

»Jeg skal netop til at læse 'Don Quixote', som er kommet i en ny oversættelse i USA. I næste måned skal jeg deltage i en konference om 'Don Quixote' sammen med bogens oversætter, den chilenske forfatter Ariel Dorphman, på Hunter's College her i New York. Min gode ven Peter Carey (forfatter til bl.a. 'Den sande historie om Kelly-banden', red.) arrangerer konferencen og skulle egentlig have været ordstyrer. Men han er ude at rejse på det tidspunkt, så han spurgte, om jeg kunne overtage tjansen. Derfor læser jeg 'Don Quixote'«. Hvad har været din største læseoplevelse det sidste år?

»Det er helt sikkert Peter Careys nye roman 'My Life As A Fake', som jeg lige er blevet færdig med. Det er den bedste bog, han nogensinde har skrevet. Det er en helt fantastisk fortælling - helt igennem usandsynlig, men alligevel så fængslende, at den føles sand. Det er et vidunderligt illusionsnummer, Carey her har skabt. Det sjove er, at da han skulle på oplæsningsturné i Australien, hvor bogen blev udgivet for et stykke tid siden, så brugte han min bog, 'Orakelnat', til at forklare, hvordan 'My Life As A Fake' skulle læses! Han læste højt fra det afsnit i 'Orakelnat', hvor Sidney og Trause diskuterer, hvorvidt bøger fører fortiden til protokols eller forudsiger, hvad der skal ske i fremtiden«. Hvilken bog har betydet mest for dig?

»Der må jeg igen svare 'Don Quixote'! Den bog har betydet utrolig meget for mig, og derfor er jeg så spændt på at læse den i den nye oversættelse. Interessant nok lavede et norsk forlag en undersøgelse, hvor de spurgte hundrede af verdens største og mest prominente forfattere fra 58 forskellige lande om, hvilken bog der havde størst betydning for dem. 'Don Quixote' kom ind på en sikker førsteplads. Første gang, jeg læste den, var jeg 17 år og gik på college, og jeg har nok læst den fem gange siden«. Hvad var den første bog, du læste?

»Jeg kan ikke huske titlen på den, men det var en lille, gylden bog for børn, og den handlede om en dalmatinerhund, som skrumpede. Billederne er det eneste, jeg husker om den. Den var vidunderlig. Jeg var omkring tre år gammel på det tidspunkt, og billederne af den store dalmatiner, som bare bliver mindre og mindre, står stadig helt klart for mig«. Hvilken bog ville du ønske, du havde læst? »Jeg har aldrig kunnet komme igennem mere end 40-50 sider af George Elliots 'Middlemarch', som er en af min kones yndlingsbøger. Hun er så vild med Elliot og har ofte forsøgt at forklare mig, hvor god en forfatter hun er - og jeg tror hende! Men hver gang, jeg sætter mig for at læse den, så kan jeg bare ikke. 'Middlemarch' er min bête noir - jeg kan simpelthen ikke få has på den«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her