0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sekretær for en tæppetisser

Forfatteren Oscar K. kan bedst lide bøger af folk, der har begået selvmord. Eller også er det Oscars sekretær, der har det sådan. Sekretæren var engang chef for en tv-station, der havde mange ideer, lige så mange skandaler - og få seere. I dag er han sekretær for Oscar K., verdens eneste skrivende hund, som i denne uge er medforfatter til et nyt teaterstykke.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Oscar K. er måske den eneste hund i verden, der har udgivet tre bøger. Formentlig er Oscar K. også den eneste hund, der har en sekretær, som engang styrede en tv-station.

Uden større held, skal det siges. Han holdt ikke længe i direktørstolen. Til gengæld insisterede han på at lave elitært fjernsyn, mens han var der. Det var der bare ikke mange, der opdagede.

Måske er det også derfor, han i dag koncentrerer sig om at være sekretær for Oscar K., en sød og lavbenet tæppetisser af en hund.

Sekretæren er for eksempel fødselshjælper i disse dage, hvor Oscar K. sammen med Martin Tulinius står bag et nyt teaterstykke med titlen 'DADA'. Det havde premiere fredag og skal i alt spille19 gange på teater Kaleidoskop. Stykket starter hver aften et nyt sted. 19 forestillinger.19 forskellige historier.

Nej, Oscar K. er ikke sådan at blive klog på. Og det samme kan man i øvrigt sige om hans sekretær. Sekretæren hedder Ole Dalgaard. Han er på den ene side en hyggelig og rund snakkefætter af en jyde. På den anden side en mand, som bladrer hjemmevant rundt i værker af Borges og Benjamin og er stærkt polemisk, når det tager ham.

Hvis man ikke lige kan placere Oscar K., er det vel forståeligt, for hvor mange lavbenede tæppetissere har man styr på, når alt kommer til alt?

Ham med 'Landsbyen'
Men Ole Dalgaard? Hvem har lige styr på ham? Altså, ud over at det ser ud til, at det er ham, der gemmer sig bag pseudonymet, fordi forfatteren Ole D. har det godt med at gemme sig bag billedet af en lavbenet hund.

Måske hjælper det, hvis vi nævner 'Landsbyen' - tv-serien, hvor det pludselig gik op for alle, at Niels Skousen ikke bare var sanger placeret et sted ude på venstrefløjen, men også skuespiller. Det var Ole Dalgaard, der fik ideen til 'Landsbyen'.

»Det er sådan noget, jeg finder på«, sagde Ole Dalgaard i 1991, da serien blev præsenteret på Nordisk Film. Underspillet, kringlet. Som altid.

Det var Stig og Peter Thorsboe, der blev hyret til at skrive 'Landsbyen'. De to replikmagere er der mange, der i dag kender fra 'Taxa' og 'Rejseholdet'. I dag er der stadig ikke ret mange, der kender Ole Dalgaard. Altså lige bortset fra dem på Holbæk-kanten, hvor han i otte år var leder af Holbæk Egnsteater. Det var der, hvor de om ham sagde: »Jamen, du er også så intelligent«.

»Det var jeg ret stolt af, indtil det gik op for mig, at det var ment som et skældsord«, siger Ole Dalgaard.

På Vordingborg-kanten har de nok heller ikke glemt ham for den hektiske, men korte tid på TV 2 Øst. Han blev kritiseret for at ansætte vennerne. For at bruge vildt mange penge. For at sende folk til tv-messe i Cannes. Fra Vordingborg. For at købe en brasiliansk kærlighedsføljeton til en lokal tv-station, for at hyre Ars Nova-koret osv., osv. Og så har de nok heller ikke glemt ham for, at det var her, han leverede replikken om, at alt global-tv er lokalt, hvorimod alt lokal-tv er noget lort.

Jamen det sagde han. Som direktør for TV 2 Øst, som han blev ansat til at bygge op i 1990 efter sine otte år i Holbæk.

»Desværre kunne alle kun huske den sidste del om, at alt lokal-tv er noget lort. Og det var jo ikke rigtig nogen god start«, siger Ole Dalgaard og griner lidt ved tanken. I dag. 12-13 år senere.

Han er på besøg på Politiken, og han har det ikke helt godt med det. Ikke fordi det er Politiken, men fordi turen gennem avisens lokaler minder ham om et helt andet liv.

»Efter TV 2 Øst var jeg på Domino Film, hvor jeg var ansat til at udvikle programmer. Vi skulle tjene penge på popprogrammer, og jeg var blandt andet med til at lave det program, der hed 'Synnøve's' på TV3. Det morsomme var, at når vi foreslog nogle programmer, hvor vi selv syntes, vi tog helt vildt pis på det hele, så syntes de, vi havde nogle gode ideer. F.eks. et program, hvor ingenting måtte vare over 30 sekunder«, siger Ole Dalgaard og ligner en mand, der har svært ved at se sig selv i et job som det, han lige selv har beskrevet.

Til Spanien
I dag er befinder han sig også lysår fra den flimrende medieverden, han forlod i 1994. Han tog til Spanien. Nærmest uden at kunne spansk. Farvel Danmark.

»Det var helbredet. Man kan jo ikke blive ved. Men det var også en erkendelse af, at man i mange år er gået forkert i byen. At man i mange år er blevet opfattet som et udadvendt menneske, mens man måske i virkeligheden har været en introvert person, der snød sig til at læse bøger og havde dårlig samvittighed over det«, siger Ole Dalgaard.

Han siger 'man' på en måde, så afstanden mellem hans tidligere liv og det nye liv næsten er synlig.

»Meget af det, jeg har været involveret i, har betydet, at jeg har haft en magtposition. Jeg er ofte hurtigt blevet formand eller chef for noget, fordi jeg er god til at organisere og hurtig til at se strukturer. Alligevel kan jeg ikke tage magten alvorligt. Heller ikke når jeg selv har den. Da jeg var på TV 2 Øst, bankede jeg på min egen dør, og en af mine gamle venner har sagt, at hver gang jeg sætter mig på en stol med magt, sørger jeg altid for at placere en bombe under stolen - tændt«.
<