Du taler i din nye bog om en 'apokalyptisk islam'. Kan du forklare det nærmere? »Jeg anvender begrebet om de fundamentalistiske muslimer, som tænker i en voldsom og altafgørende konfrontation mellem det, de anser for godt og ondt, sort og hvidt. I deres verdensbillede er Jorden skueplads for en konstant kamp mellem dem selv, som vogtere af Guds ord, og de vantro og frafaldne, hvilket konkret vil sige jøder og kristne«. Hvilke forventninger knytter de apokalyptiske muslimer til dette opgør? »De apokalyptisk tænkende muslimer ønsker at underlægge sig verden. Så enkelt er det. Det er dog ikke, fordi de nærer en politisk ambition om at beherske den, sådan som eksempelvis nazisterne eller kommunisterne gjorde, men fordi de hævder, at det er Guds udtrykkelige befaling. Den største forhindring for at føre denne ambition ud i livet er imidlertid Vesten, USA og Israel. Men også de mere moderate muslimske eliter i de arabiske lande må ryddes af vejen, før end idealet kan føres ud i livet. De islamiske undergangsprofeter - som man også kan kalde fundamentalisterne - ser sig selv som spydspidsen i en kamp mod Satans værk, nemlig den liberale, delvist ateistiske og pluralistiske kultur, som kendetegner de vestlige eller vestligt påvirkede samfund. De vil hverken spare sig selv eller andre i denne kamp, og det er ikke opfindsomhed de mangler«. Er de apokalyptiske grupper stærkere i dag end for 10-15 år siden? »Gennem deres dybe overbevisning og gode organisationsapparat er de i stand til at øve indflydelse på svage og usikre personer. Det er en fejltagelse at tro, at søgen efter identitet kun er et vestligt luksusfænomen. Der er mange fattige mennesker i den islamiske verden, som kan vindes for den apokalyptiske version af islam af samme grund, især når der i tillæg til en styrket identitet følger forskellige ydelser såsom gratis lægehjælp og skolegang. De har et stort potentiale gennem deres kombination af en urokkelig tro og masser af penge«. Kan man ikke fjerne fundamentalismens grundlag ved at ændre på den globale ulighed? »Sociale forbedringer er selvfølgelig et oplagt bud, men når folk er stærkt overbeviste kan det i og for sig være ligegyldigt, om de er tiggere eller milliardærer. Jeg har i kølvandet på terrorangrebet den 11. september set et hav af tekster på internettet, skrevet af apokalyptisk tænkende grupper, der alle sammen udlægger det som første skridt i kampen for at styrte den kristne verden i ruiner. De er stærkt forankret i den tro. Og selv om disse grupper lige nu ikke står stærkere end de moderate islamiske grupper, så er der ingen tvivl om, at fundamentalismen er på fremmarch. Vi taler om folk, der ikke opfatter sig selv som sociale hjælpearbejdere, men som Guds forlængede arm. De har et helligt kald. Det kan så være, at de er mere modtagelige over for dette kald, fordi de er utilfredse med tingenes tilstand i samfundet, men den kamp de fører er ikke, sådan som mange vestlige intellektuelle hævder i disse dage, blot en kamp for at rette op på skævheden i den globale indkomstfordeling«. Hvorfor er der så stærke antivestlige følelser blandt mange muslimer? »De mener, at Vesten indtager den rolle i verden, som de hævder retmæssigt tilkommer islam. Muslimerne ser det som en modsætning til Guds løfte i Koranen og historiens gang, som de fortolker den. Ud fra de to forhold, nemlig den gudgivne ret til verdensherredømmet og historiens bevis på deres storhed, forekommer uvilje mod Vesten forståelig. Som mange muslimer ser det, har Vesten frarøvet dem deres naturlige dominans. Kampen mod det 'store Babylon', som er et af fundamentalisternes navne for USA, og opgøret med det, de betragter som Vestens forsøg på kolonial erobring gennem et nyt kristent korstog er de vigtigste udtryk for dette had«. Hvorfor er hellig krig tilsyneladende et positivt ideal i islam? »Jihad, som almindeligvis og ikke helt rigtigt bliver oversat med 'hellig krig', er hele grundlaget for muslimernes frelseslære. I Koranen står der udtrykkeligt, at Gud belønner de trofaste med en plads i himlen, hvis de kæmper i hans navn. De skal dræbe og give deres liv som et løfte til Gud. Helt tilbage fra de tidligste muslimske tekster, f.eks. den første bog om jihad fra det 9. århundrede, kan man læse, at martyren på slagmarken får den højeste plads i himlen«. Er forestillingen om selvopofrelse - nu til dags ved hjælp af selvmordsbomber - et islamisk ideal? »Nej, det kan man ikke påstå. Hvis man vil se, hvordan visse muslimer retfærdiggør denne blodige praksis, så skal man snarere kigge på internettet end i Koranen. Faktisk er selvmordsangreb, eller i det hele taget selvmord, stor set ukendt i muslimernes historie, og det betragtes da også i de teologiske værker som en meget alvorlig synd. Til gengæld er ideen om selvopofrelse en ægte islamisk værdi, sådan som mange kan læse det i mange lærde skrifter. At blive martyr i Allahs navn er vigtigt, og det opvejer åbenbart for nogen det skændige i at begå selvmord.« Er den 'rigtige' islam blevet perverteret i praksis? Mange marxister hævdede i 1970erne, at den 'reelt eksisterende socialisme' i Østeuropa var en fordrejning af Marx' tanker. Er der en parallel? »Som udenforstående er jeg nødsaget til alene at forholde mig til den måde, som størstedelen af muslimerne praktiserer islam. Og bedømt ud fra deres standard er den form for islam, som Talebanstyret aggressivt fører i marken, helt afgjort en pervertering. Selv om strenge straffe for en lang række forbrydelser er foreskrevet i Koranen, så har talebanerne strammet skruen en ekstra omgang. Glem ikke at mange af de folk, der flygter fra Afghanistan faktisk er muslimer. De ønsker bare ikke at leve under så brutale og reaktionære vilkår. Taleban arbejder målbevidst på at føre samfundet tilbage til middelalderen. Man skal derfor være opmærksom på at der også foregår en kamp inden for islam, og at mange skriftkloge muslimer og aviskommentatorer osv. vidt og bredt har fordømt talebanerne som fanatiske mørkemænd«. Er islam en intolerant religion? »Islam har traditionelt været en tolerant tro, men med visse forbehold. De trosretninger eller grupper, som er blevet accepteret af islam, har samtidig skullet affinde sig med en underordnet rolle, det gælder f.eks. for jøder og kristne. Mod at acceptere islams overhøjhed er de til gengæld blevet garanteret personlig beskyttelse og gode levevilkår. Af samme grund er det yderst sjældent, at en ikke-muslim sikrer sig en vigtig samfundspost i et islamisk land. Et andet udtryk for den underordning af andre religioner, er at konverteringer i den islamiske verden kun må gå fra en anden religion til islam. Ikke den anden vej. Den indstilling har ødelagt religionsfriheden i både de klassiske og moderne muslimske samfund«. Er islam mindre fleksibel end andre religioner? »Islam har en meget præcis og udtømmende forståelse af sin plads i verden. Og det er en dominerende plads, vel at mærke. Det er den, fordi islam er den sidste åbenbaring, som Gud gav menneskeheden. Derfor mener muslimer, at alle andre trosretninger før eller siden, vil give efter og indrømme, at islam rummer den højeste og mest oprigtige sandhed. Alle trosretninger bygger på bestemte dogmer, som i sig selv er ufleksible. Men i Mellemøsten har islam traditionelt været dominerende, og muslimer opfatter det som både naturligt og nødvendigt. På den led er islam ufleksibel«. En dansk muslim udtalte for nylig til Politiken, at han vil melde sig og kæmpe under islams banner imod den vestlige koalition, hvori også Danmark indgår. Betyder det, at religion er vigtigere for en muslim end nationalitet? »Der er naturligvis muslimer, f.eks. dem der tilhører og sympatiserer med radikale bevægelser som al-Qaeda, der præcis sætter religionen højere end tilhørsforholdet til en stat. For en mand som Osama bin Laden, der er født i SaudiAarabien og har en far fra Yemen, betyder den slags intet som helst. Han hader, som mange andre muslimer, de gerninger, der gennem de sidste 50 år er blevet udøvet i den sekulære nationalismes navn. De muslimer, som tilsidesætter alt for religionen og er parate til at gå i døden for den, sådan som den danske muslim, du nævner, er som regel folk, der er løsrevet fra deres oprindelige land og bragt i kontakt med muslimer fra mange andre dele af verden. Det så man eksempelvis under mujahedinernes kamp i Afghanistan mod Sovjetunionen, hvor mange muslimer frivilligt meldte sig og kæmpede side om side. Den fundamentalisme, vi i dag er vidner til, er i høj grad et produkt af de unationale og nationsløse muslimers religiøse bestræbelser. Igen: det er ikke en social befrielseskrig, de fører«.