Endnu før støvskyen over det sydlige Manhattan havde lagt sig, blev den tyske filosofiske forfatter Rüdiger Safranski kontaktet af diverse medier, som ville have ham til at deltage i udsendelser og debatter om 'det onde', som pludselig var blevet så nærværende. Rüdiger Safranski, der er født i 1945 og bor i Berlin, har udgivet bogen 'Det onde eller frihedens drama' (oversat til dansk 1999 af Christian Bundegaard), så han skulle i tv, radio og aviser sige noget klogt og frem for alt hurtigt om emnet. Og telefonen har ikke tiet et øjeblik, fortæller Safranski, der føler sig som en ufrivillig ekspert i det onde og alt dets væsen. I 'Det onde ...' gennemgår Rüdiger Safranski forskellige tiders og filosoffers opfattelse af det onde lige fra før syndefaldet over Augustin til materialismen og Hitler. Men først og fremmest er bogen Safranskis egen religionsfilosofiske udlægning. Indledningssætningen lyder: »Man behøver ikke ulejlige djævelen for at forstå det onde«. Således opmuntret kontakter Politiken Safranski - der kommer til Danmark i næste uge, men det er for at tale om Nietzsche. Nu skal det handle om det onde: »Vores kultur er kold i religiøs forstand«, siger Safranski. »Vores religion befinder sig i hobbykælderen, og vi forstår ikke mennesker, der finder deres egen religiøse udfrielse gennem mord. Deres tankegang er dybt foruroligende. Vi taler om det onde nu, men vi er først ved at begynde at forstå terroristernes religiøst apokalyptiske verdensbillede«. Kan dette terrorangreb ikke simpelt hen forstås som de undertryktes krig mod undertrykkerne? Som begyndelsen til en global borgerkrig? »Gerningsmændene er jo ikke ude på en omfordeling af verdens goder eller produktionsmidlerne - de er religiøse, apokalyptiske missionærer. Derfor skal de fortolkes religiøst og ikke politisk«. Et klassisk spørgsmål: Hvad er Guds rolle i det onde? »I den traditionelle kristendom har Gud givet mennesket frihed til at vælge. Det onde består i at benytte friheden til at vende sig fra Gud eller det gode. Hvilken skikkelse vi giver vores gud, afhænger af kulturen. Men praksis - om man gør det gode - må være prøvestenen. Det er det eneste kriterium, og en gud, der legitimerer mord, er en afgud«. De har skrevet, at efter Hitler ved enhver, hvor bundløs den menneskelige virkelighed er. »Ja, og nu har vi set en ny bundløshed. Dette er ikke værre end Auschwitz, men det er en ny erfaring. En ny metastase af det onde. I Osama bin Laden har vi fundet en ny inkarnation af den banale djævel. Han ser oven i købet så smuk ud, siger damerne - som én fra 1001 nat. I ham kan vi koncentrere det fjendebillede, vi har brug for nu i vores hjælpeløshed«. Terroristerne har jo realiseret en Hollywood-skrækfilm. Var det bevidst, tror De? »Helt sikkert. De har brugt Hollywood-ikonografi i deres sammensmeltning af fiktion og virkelighed. Twin Towers var som et babelstårn for dem. Men midt i deres religiøse apokalypse er de yderst moderne og mediebevidste«.