Knap er man kommet indenfor hos hans danske forlægger, før man lægger mærke til forfatteren Manil Suri, der sidder alene i et lille overfyldt kontor. Han passer ikke rigtigt ind. Som den mørke, magre, nærmest lidt gammeldags formelle mand, sidder koncentreret foran en computer, minder han mere om en videnskabsmand end om en forfatter. Indtrykket er ikke helt forkert. Manil Suri er professor i matematik på University of Maryland i Baltimore County. Men han er også en nyslået forfatter med mere succes, end de fleste drømmer om. Rosende anmeldelser over hele kloden af hans bog 'Vishnus død', featureartikler om ham i Time Magazine, og et forskud på 350.000 dollar fra den amerikanske forlægger har gjort succesen aldeles virkelig. Hollywood har også været der med et forslag om at flytte handlingen fra Bombay til Chicago og lade inderne erstatte af polske indvandrere. Det takkede Suri nej til, men han ligger nu i forhandlinger med en britisk filmproducent om rettighederne. Er det ikke vanskeligt at bevare begge ben på jorden? »Nej, det har hjulpet, at jeg allerede havde en karriere i matematik, som jeg har kæmpet hårdt for. Så jeg ved godt hvordan verden - den rigtige verden - fungerer, og har kunnet se, at der er masser af held involveret i min bogs succes. Hvis jeg havde udgivet den for 10 år siden, hvem ved, om den så var blevet en fuldkommen fiasko? Men hvis jeg havde været 30 år fremfor 41 år og ikke haft en anden karriere ville det nok være steget mig til hovedet«. Som han sidder i sin enkle kraveløse skjorte virker Suris beskedenhed ægte, men det må alligevel være vanskeligt ikke at lade sig rive med. Inden 'Vishnus død' var det eneste, han havde offentliggjort, en novelle i et bulgarsk blad. Bulgarsk? »Ja, historien hed 'Grønsagernes tyranni', og den kom for nogle år siden i et bulgarsk tidsskift. Så jeg betragter 'Vishnus død' som mit ikke-bulgarske gennembrud«. Læser du bulgarsk? »Nej, det er en lidt mystisk historie. For en 10 år siden var jeg var med i en skrivegruppe, og en dag holdt vi en offentlig oplæsning af vores værker. En af talerne - som var der for at tiltrække publikum - var digter, og han kom op bagefter og sagde, at han virkelig godt kunne lide min historie, og om jeg ikke ville offentliggøre den i hans blad. Jeg sagde selvfølgelig »jo, det ville være skønt«. Det var først noget senere, at han fortalte, at »for resten, bladet er på bulgarsk««. »Derefter hørte jeg ingenting i halvandet år, før jeg en dag fik et tidsskrift med posten. Det hele var på bulgarsk, der var ikke et ord på engelsk, og jeg kunne ikke engang læse mit eget navn. Der var et billede, så jeg går ud fra, det er der min historie var, men jeg har desværre ikke fundet nogen, der taler bulgarsk til at oversætte den«. Kæmpede med Vishnus død Det var heller ikke fordi 'Vishnus død', kom ligefrem let til Suri. Som titlen antyder, er bogen centreret omkring drukkenbolten Vishnus død. Han bor på en trappeopgang i Bombay, hvor han lever af at gøre små ærinder for beboerne. Meget af bogen går med beboernes diskussioner om, hvad de skal gøre med Vishnu, der er død, efter de nægtede at betale for en ambulance, der kom for at hente ham. Den scene fik Suri til at gå i stå i halvandet år. »I slutningen af andet kapitel kommer ambulancen for at hente Vishnu, mens han ligger der på trappen. Den skulle meget gerne køre igen uden ham - ellers var historien slut - men jeg kunne simpelthen ikke finde ud af hvordan. Når man i dag læser bogen virker det fuldkommen tåbeligt, det er et lillebitte afsnit, men det tog mig meget lang tid at komme ud af«. Og bare at komme til andet kapitel havde været en kamp. »Jeg tvang mig selv til at skrive andet kapitel i forbindelse med et skrivekursus jeg tog med den indiske forfatter Vikram Chandra. På det tidspunkt vidste jeg ikke, om det skulle være en novelle eller en roman, så jeg prøvede at skrive en disposition for, hvor langt jeg kunne strække historien. Chandra læste det, og sagde at det så jo fint ud«. »Det var i december 1995, og jeg blev så bekymret over at skulle skrive en bog, at jeg fuldkommen frøs fast i et par år. I stedet prøvede jeg at få offentliggjort nogle mindre historier, men der fik jeg bare 56 afvisninger. Jeg begyndte at tænke, 'hvorfor gider jeg i det hele taget, hvorfor holder jeg mig ikke bare til matematikken'. Man kan vel sige, at jeg gav mere eller mindre op«. »Men så foreslog en af mine venner, at jeg skulle prøve en gang til og tage et kursus med Cunningham, og så tvang jeg mig til at skrive et tredje kapitel, og det var jo en rigtigt god ide, fordi Cunningham kunne virkelig godt lide det. Han sagde, du bliver nødt til at gøre det her færdigt. Og det overbeviste mig om, at det var værd at skrive bogen«. Du siger du tvang dig selv til at skrive - kan du ikke lide at skrive? »Jeg kan lide at have skrevet, det er altid frygteligt at skrive. Det kommer meget langsomt og smertefuldt«. Du må være en tålmodig mand . »Ja, det er nok matematikken, hvor det ofte tager årevis før noget er færdigt. Jeg har prøvet at arbejde på et problem i fire-fem år, og det gør måske en mere udholdende«. Matematikkens rolleHvordan har matematikken påvirket din skrivning? »I lang tid var matematikken og skrivningen to helt forskellige ting. Matematikken var mit job, og skrivningen en slags flugt. Men netop fordi det tager så lang tid at lave noget i matematik går man tit i stå, og der var det rart at kunne skrive i stedet - og vice versa, når jeg gik i stå i skrivningen tog jeg en måned eller to udelukkende med matematik«. »På den måde komplimenterer de to ting hinanden. At skrive giver jo en masse frihed, man kan få sine personer til at gøre lige hvad man vil, og på den måde er det jo meget forskelligt fra matematik, hvor der hele tiden er regler. Så jeg tænker på det at skrive som en slags hævn over matematikkens snærende regler«. Matematikken har også hjulpet Suris skrivning. »Jeg tror, at alle de år, hvor jeg har skrevet matematiske værker har gjort mig meget opmærksom på at stramme min tekst op, at være sikker på at hvert et ord virkelig er nødvendigt«. Fortalte du dine kolleger, at du skrev? »Nej, det gjorde jeg ikke, og grunden var meget enkel. Det første år jeg var på universitetet, kom en ret kendt matematiker, der også er kendt som en af landets bedste bridgespillere, og gav en gæsteforlæsning. Efter forelæsningen sagde en af mine kolleger, en statistiker, at forelæsningen var elendig. Jeg spurgte ham, hvordan han kunne sige det, når det slet ikke var hans område. Han svarede, at enhver som brugte sin tid på noget andet end sit fag kunne ikke være noget værd«. »Den attitude er desværre meget almindelig, og eftersom jeg gerne ville fastansættes, holdt jeg mine skriverier hemmelige. Sidste år var jeg så naturligvis nødt til at fortælle mine kolleger, at jeg skrev, og bagefter kom to af mine kolleger på University of Maryland hen og fortalte mig, at de også gjorde noget andet; de var skuespillere«. »Og det er ikke kun i USA. Da jeg var i Bombay for nogle dage siden og holdt en forelæsning om matematik og skrivning, kom min vært bagefter op og sagde, han måtte få sit flygel stemt, men at jeg ikke måtte sige til nogen, at han havde et flygel. Der er meget frygt i den verden«. Nu hvor du er blevet en succesrig forfatter, vil du så fortsætte som matematikprofessor? »Ja, det tror jeg. Dels fordi jeg har lyst, og dels fordi det kan være jeg skriver en ny bog, som bliver en total fiasko, og det er så det. Jeg har hørt, at man er kun så god som sin sidste bog. Så det at skrive er jo noget mere usikkert«. Hindu-trilogien Indtil videre behøver Suri dog næppe bekymre sig om hverken udgivernes interesse eller emner at skrive om. 'Vishnus død' er nemlig første bind i en trilogi centreret omkring Hindu-treenigheden af Vishnu, Shiva og Brahma. »Mens jeg skrev det fjerde kapitel af Vishnu slog det mig, at der også er liv, død og fødsel, og måske kunne det kombineres med de tre guder. Næste bind skal hedde 'Shivas Liv' og jeg tror, den kommer til at have mindre direkte sammenhæng med religion. Man forbinder Shiva med destruktion, han kaldes også den erotiske æstetiker - erotisk fordi han er uopnåelig - så jeg vil prøve at kombinere de elementer. Efter Shiva er det planen at Brahma skal komme, efter at Shiva har ført til universets undergang, genskaber Brahma det, han er skaberen, og det er den tredje del, men jeg har ikke tænkt ret meget over den endnu«. På mange måder er det et tilfælde, at 'Vishnus død' blev begyndelsen på en religiøst centreret trilogi. Suri fik ideen til bogen af en virkelig person, som boede og døde i den bygning i Bombay, hvor han voksede op. Hed han Vishnu? »Ja, det gjorde han, men det var ikke noget, jeg tænkte videre over. Det var først, da en lærer på mit skrivekursus sagde, at når min hovedperson hed Vishnu, skulle jeg kæde det sammen med guden, at jeg begyndte at tænke over det. Det havde slet ikke slået mig, fordi der er så utroligt mange indere, der er opkaldt efter guder. Det var først, da hun (læreren) påpegede det, at jeg begyndte at læse op på teologien, og de forskellige hindu tekster«. Er du hindu? »Jeg blev opdraget som hindu, men i dag vil jeg sige, at jeg er agnostiker. Men mens jeg researchede hinduismen til bogen, og især da jeg læste Bhagavad-Gita kunne jeg se, at jeg i mit liv prøvede at følge de regler, der er, men på en sekulær måde«. Den danske udgave af bogen har et meget indisk motiv. Ser du dig selv som en indisk forfatter? »Man kunne bruge måneder på at diskutere, hvad man mener med en 'indisk forfatter'. Første gang jeg blev spurgt om det, tænkte jeg, at i alle de år jeg har været matematiker, er der aldrig nogen, der har spurgt, om jeg er en indisk matematiker, spørgsmålet er absurd«. »Men for at svare så handler bogen jo udelukkende om Indien, og hvis jeg ikke kom fra Indien, ville jeg ikke have skrevet den bog, så på den måde er jeg en indisk forfatter. På den anden side har det at bo i USA og have den afstand hjulpet mig til rent faktisk at skrive bogen. Og 20 år i USA har vel også påvirket mig noget. Så jeg tror det tekniske svar er, at jeg er en indisk-amerikansk forfatter«. Et meget politisk korrekt svar. »Ja«. Kunne du forestille dig at flytte tilbage til Indien? »Nej. Det er det korte svar. Det er nok på grund at min opvækst, jeg boede med min familie i et værelse i en stor lejlighed, og det var vanskeligt bare at læse eller prøve at koncentrere sig. Og så da jeg tog til USA, fik jeg pludselig plads til mig selv, og det er noget, som er meget vanskeligt at få i Indien«. »Jeg savner mange ting i Indien, også selve manglen på privatliv, men jeg tager tilbage en gang om året og får mit 'indiske fix', og det er rigeligt«. Men med de penge du har tjent på bogen, kan du vel købe plads i Indien nu? »Næh, et sted som Bombay er meget dyrt, lige så dyrt som New York. Og det er det eneste sted, jeg ville have lyst til at bo. Så hvis jeg vil købe noget der, bliver jeg nødt til at skrive nogen flere meget læste bøger«.