0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Livet er fire millioner år og kort

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Morten Dueholm
Foto: Morten Dueholm

Jostein Gaarder. Arkivfoto: Morten Dueholm

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jostein Gaarder læser ikke filosofibøger længere. Den 48-årige, norske forfatter siger det næsten med et skuldertræk. Manden, der blev verdensberømt og styrtende rig på at skrive om filosofi i bogen 'Sofies Verden', har sendt Platon, Sokrates og alle de andre gamle drenge på pension.

I stedet har han kastet al sin energi på naturvidenskaben. De naturvidenskabelige bøger sluger han imidlertid med samme appetit og iver, som læsere verden over sluger Gaarders egne bøger, uanset om de hedder 'Kabalemysteriet' eller 'I et spejl i en gåde'.

»Når jeg har været optaget af filosofi, har det været for at få svar på, hvad verden er. Hvad er universet? Og de spørgsmål bliver i stigende grad diskuteret af naturvidenskabsfolk og ikke af filosoffer«, siger Jostein Gaarder.

Den norske forfatter er på et kort besøg i København for at fortælle om sin seneste roman 'Maya', som er blevet en bestseller i en lang række lande, selv om den egentlig var tænkt som en meget smal bog - og selv om den hjemme i Norge fik nogle drabelige hug hos flere af de skønlitterære anmeldere.

I Norge er den ikke desto mindre solgt i små 70.000 eksemplarer, i Tyskland i over 100.000, mens lande som Spanien og England for længst har passeret salgstalpå 60.000 og 50.000.

I en blanding af alle mulige genrer fortæller Gaarder i 'Maya' om alt fra jordens og universets udvikling til historier om Goyas billede af Maya plus nogle indlagte historier om forskellige personers kvaler med kærligheden, alt sammen tilsyneladende med det formål at få læseren til at forundres og blive svimmel over i det hele taget at være til - at sidde med bevidstheden om, at det hele startede med et kolossalt brag og de første spirer til liv, inden det førte videre til diverse svømmende og krybende og gående skabninger, før det endte med et væsen, der besidder bevidstheden om, at det findes - og at det skal dø.

Arrogante humanister
»Bogen har fået den mest blandede modtagelse, jeg har oplevet. Nogle af anmeldelserne har været ganske negative, og nogle har været gode, men jeg er ret skuffet over modtagelsen i Norge, hvor nogle af anmelderne har læst den, som om den var en psykologisk roman, hvad den absolut ikke er. Mit perspektiv i 'Maya' er jo det naturvidenskabelige«, siger Jostein Gaarder.

Han mener, romanen 'Maya' er blevet læst og anmeldt af folk, som typisk er humanister, og her rammer bogen noget, som ifølge Gaarder er typisk skandinavisk og i hvert fald typisk norsk, som han siger.

»Hvis en matematiker eller fysiker ikke kender Shakespeare eller H. C. Andersen er det pinligt, hvorimod det ikke bliver opfattet som pinligt, hvis en humanist ikke ved, hvem Kepler eller Galilei er«, siger han.

»Min motivation til at skrive bogen er, at jeg mere og mere oplever, at jeg bare er på besøg i en natur, som er uendelig gammel. Som der står i bogen, så tager det nogle milliarder af år at skabe et menneske, men det tager kun nogle sekunder at dø. Jeg oplever faktisk, at jeg er fire milliarder år gammel, og jeg er her lige nu, men så er det også slut. Det er det, der fascinerer mig utroligt«.

»Samtidig er vi jo den første generation i menneskehedens historie, måske endda den første i universet, der har en bevidsthed om universets geografi og historie, om udviklingen siden 'The Big Bang', og som jeg siger, så kom bifaldet for 'The Big Bang' først femten milliarder år efter braget. Og her er vi så«, siger Jostein Gaarder og slår ud med armene.

Livet er kort
Den norske forfatter ser selv sin bog som et angreb på det, han kalder reduktionismen i dele af naturvidenskaben - at det eksempelvis skulle være en tilfældighed, at et levende væsen som mennesket skulle udvikle en bevidsthed.

»Hvordan kan man være sikker på det? Ligesom stadig flere biologer tror jeg, at hvor der er betingelser for liv, vil livet før eller siden også opstå, og måske er det på samme måde karakteristisk for dette univers, at der også vil opstå bevidsthed. Vi sidder jo her og har bevidsthed om det fysiske univers, og hvordan kan vi på nogen måde sige, at bevidstheden er mere tilfældig end det fysiske univers?«

»Tænk engang på dinosaurerne. Nogle af dem kom op at gå på to ben, og andre blev fjerklædte. Flere af dem var varmblodige som os, men der kom så denne meteor og ødelagde dem alle for 65 millioner år siden. Hvis ikke denne - tilfældige - katastrofe var indtruffet, så ville dinosaurerne have udviklet bevidsthed. Det er jeg overbevist om«, siger Jostein Gaarder.

»Med min bog vil jeg have, at læserne skal sige - wow - det tog fire milliarder år at skabe mig, men jeg skal så samtidig få dem til at sluge den bitre pille, at de indser, hvor kort deres eget liv er«.

»For mig selv er problemet ikke, at jeg en dag skal dø, for egentlig er jeg allerede ved at være lidt slidt. Nej, problemet er, at jeg aldrig mere skal komme tilbage. Mange synes, det ville være en uhyggelig tanke at skulle leve evigt. At være her de næste 100 millioner år. Sådan har jeg det slet ikke. Jeg synes ikke, det er ubegribeligt, at vi skal dø. Jeg synes snarere, det er urimeligt«, siger Jostein Gaarder.

Siden sin verdensomspændende succes med 'Sofies verden' er den norske forfatter nået dertil, at penge overhovedet ikke er drivkraften for hans arbejde. Han har i dag tjent så mange penge, at han kan nøjes med at beskæftige sig med det, der interesserer ham allermest, uanset om han befinder sig i hans og hustruens villa til over syv mill. kr. eller han går nogle af sine mange ture på fjeldet.

Fra beskedne indkomster på cirka 200.000 kr. i starten af 1990erne steg hans indtægter op gennem årtiet med samme hast som forlæggere verden over udsendte hans bøger. Det kulminerende ifølge den norske avis Dagbladet i 1996 med indtægter på 43,8 mill. kr., og selv om det gik nedad i de følgende år, var millionindtægterne stadig tocifrede.

Den norske forfatter bruger imidlertid ikke tiden på at tælle sine penge. Faktisk er han så langt i et nyt manuskript, at han ikke vil afvise, at det bliver udsendt på norsk til efteråret. Angiveligt er det denne gang en skønlitterær roman for voksne.