Polakkerne har en offermentalitet. De burde på nogle punkter have lige så dårlig samvittighed, som tyskerne har haft. Men polakkerne har denne messianisme i deres kultur: De er er et udvalgt folk, der skal lide for at redde verden. En mareridtstradition, som jeg næsten ikke orker at gå ind i«. Wojciech Kuczok sukker som en typisk intellektuel ved tanken om sit fædreland. »Men det er jo paradoksalt, at hele den der nationale myte om ofret kulminerede i det apokalyptiske flystyrt i Smolensk i april. I et mere modent samfund ville man ikke have tolket det flystyrt så paranoidt. Nu kører der et slogan: Polen må ikke lade dette offer være forgæves! Betyder det så, at vi nu skal stemme på den anden tvillingebror?«. Den 37-årige Wojciech Kuczok er et af Polens helt store litterære navne. Han debuterede i 1999 og slog for alvor igennem med sin ’antibiografi’ ’Gnoj’, på dansk ’Skarn’ (til fem hjerter her i avisen).
’Skarn’ er et tragikomisk, bidsk og ironisk opgør med familien og især faderfiguren ’Gamle K’ i en trøstesløs, forurenet mineby nær Katowice i det sydvestlige Polen. Den fik i 2004 Polens største litterære pris, Nike. ’Skarn’ er udkommet på en snes sprog og som prisbelønnet film i Polen. Familien er hellig Wojciech Kuczok taler hverken engelsk, tysk eller russisk nok til et interview, så det går på bedste beskub gennem tolk her i en københavnsk hotellobby. Det nærmer sig ellers en vittighed, at der kun kommer én sætning på dansk ud af en lang smøre på polsk.
