Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

England. Claire Armitstead er litteraturredaktør på The Guardian.
Foto: The Guardian

England. Claire Armitstead er litteraturredaktør på The Guardian.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Engelsk litteraturredaktør: Rushdie åbnede feltet

Migrantlitteraturen er vigtig, fordi den bearbejder den postkoloniale erfaring.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Migrantlitteraturen har stor betydning for Storbritannien på grund af landets fortid som kolonimagt.

Forfattere som Salman Rushdie og Zadie Smith hjælper med deres romaner Storbritannien med at få håndteret sin postkoloniale erfaring. Samtidig viser litteraturen, hvor det brænder på i forholdet mellem befolkningsgrupperne i den multikulturelle britiske virkelighed, som eksisterer i det enorme hovedstadsområde omkring London.

Det siger Claire Armitstead, The Guardians litteraturredaktør. Hun finder det »absolut afgørende«, at engelsk litteratur afspejler den etniske og kulturelle mangfoldighed i befolkningen.

»Det er afsindigt vigtigt for os, at der findes en litteratur, som forklarer, hvad der i sin tid gik for sig, og hvordan tilværelsen i vore dage former sig i de lande, der engang var kolonier. Samtidig har rigtig mange englændere en blandet etnisk og kulturel baggrund, hvad enten de er født her eller kommet hertil fra Asien eller Afrika. Det er vigtigt, at engelsk litteratur også afspejler deres verden«.

Hvad ville være det mest kontroversielle emne, en britisk migrantforfatter kunne skrive om?

»Kvindelig omskæring, tror jeg, og det er et emne, forskellige forfattere pusler med, ved jeg. Det er endnu ikke behandlet inden for fiktion, kun i nonfiktion, hvor Ayaan Hirsi Ali har været mest markant. Tavsheden omkring kvindelig omskæring er et stort problem. Vi er så ivrige efter at beskytte alle folks rettigheder i henhold til deres egne kulturelle værdisæt, men kvindelig omskæring støder direkte mod den opfattelse af kvinders rettigheder, som vi har i den postfeministiske æra«, siger Claire Armistead.

For Armitstead er Salman Rushdie den væsentligste af de britiske migrantforfattere, og hun udpeger ’Midnatsbørn’ som hans væsentligste roman.

»Det store ved ’Midnatsbørn’ er den måde, Rushdie både skriver inden for og uden for den engelske tradition på, som det eksempelvis ses i den vægt, han lægger på sin hovedpersons næse! Det er næsten magisk realisme, samtidig med at det ikke er magisk realisme, som vi kender den fra den latinamerikanske tradition. Der ligger en anden måde at fortælle på under det hele. Det ses også i den måde, han bruger fabler på. Der er noget meget originalt ved den måde, Salman Rushdie skriver på, han har bragt det særligt indiske i nærkontakt med det gammeldags engelske på en måde, som rækker ind i den virkelighed, hvor engelsk og indisk mødes i hverdagen«.

Men er det ikke kun den allermest læsende elite, der har et forhold til Rushdie?

»Rushdie bliver læst af de mest litteraturbegejstrede, men han er så kendt, så hvis du stopper nogen på gaden, og spørger dem, så er det ham, de har hørt om, og ikke alle mulige andre forfattere«, siger Claire Armitstead.

Der dog medgiver, at Rushdies berømthed først og fremmest skyldes den iranske stats dødsdom over ham i fatwaen fra 1989 på grund af hans angivelige blasfemi i romanen ’De Sataniske Vers’.

Armitstead tilføjer, at der jo er den lille forhindring ved forfatteren Rushdie, at han faktisk er ret svær at læse for mange mennesker, og det gælder både ’Midnatsbørn’ og ’De Sataniske vers’.

I modsætning til Rushdie, der er født i Indien, er Zadie Smith født i England. I fire romaner har hun skrevet om storbylivet, hvor kulturer blander sig med hinanden på måder, der både får hjerter til at slå og slå gnister. Senest i ’NW’.

Claire Armitstead nævner Smith som en af de engelske forfattere, der er mest udsat for racisme:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er så sørgeligt. Zadie Smith bliver udsat for enormt meget racisme på nettet, det er den rene hatespeech. Hvilken ret har du til at skrive, som du gør, tag tilbage, hvor du kom fra, får hun at vide. Men hun er faktisk englænder, født her og fra Wilkinson i London«.

Claire Armitstead har hørt om, men endnu ikke læst Yahya Hassans digte, og hun kan ikke komme i tanke om britiske forfattere, der har forholdt sig til islam i romaner eller digte.

»Rushdie åbnede selvfølgelig feltet, men jo ikke på en helt nem måde«, siger Armitstead, som ud over Rushdies roman kun kan komme i tanke om Ayaan Hirsi Alis selvbiografiske bøger som eksempler på islamkritik.

I stedet fremhæver hun Stephen Kelmans roman ’Pigeon English’, der på dansk hedder ’Smagen af drømme’, som var shortlistet til Man Booker-prisen i 2012. Den handler det dårlige liv i en forslummet Londonforstad fuld af bander og vold.

»Fattigdom og vold er presserende spørgsmål for os at få styr på, og det er ikke nødvendigvis islam, som er problemet, når man lever i et multietnisk storbysamfund, som er fuldt af drenge og unge mænd, som ikke har noget fornuftigt at bruge deres energi til, og så tager de af sted og slutter sig til Taleban eller Mujahedin. Det er ofte de sociale problemer, der giver næring til de religiøse problematikker«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden