Kafkask. Kun ganske få af Kafkas fortællinger er en historie om den lille mands mareridtsagtige møde med et uforståeligt system, siger professor. Tegning: Mette Dreyer

Kafkask. Kun ganske få af Kafkas fortællinger er en historie om den lille mands mareridtsagtige møde med et uforståeligt system, siger professor. Tegning: Mette Dreyer

Interview

Litteraturbreaking: Franz Kafka var ikke kafkask

»Kafkask er et udmærket ord«, siger professor. Det er bare ikke dækkende for Kafkas værker.

Interview

Kafkas værker er i virkeligheden slet ikke kafkaske, men snarere politiske.

Det mener professor Isak Winkel Holm, som i dag forsvarer sin doktordisputats, ’Stormløb mod grænsen’, om det politiske i forfatteren Franz Kafkas (1883-1924) berømte forfatterskab.

»’Kafkask’ er et udmærket ord. Det aflæses ofte som det enkelte menneskes forgæves kamp mod et uigennemskueligt og meningsløst magtapparat. Jeg vil bestemt ikke at tage det ord fra folk, men det skævvrider opfattelsen af, hvad Kafkas værker faktisk handler om«, siger Isak Winkel Holm.

Ordet ’kafkask’ har i dag vundet så stor udbredelse i sproget, at det bliver brugt og forstået i samtaler mellem mennesker, selv om ingen af dem har læst en stavelse af forfatteren. Men uden for den akademiske verden er det kun få, der forbinder den tysksprogede forfatters bøger med noget politisk.

»Kafkas forfatterskab er blevet læst ind i en bestemt tidsånd, koldkrigsånden. Han blev berømt i midten af det 20. århundrede, som var fuldt af politiske katastrofer. Men problemet er, at vi har læst periodens dystre politiske erfaringer baglæns ind i Kafkas forfatterskab, og så ender vi med den velkendte historie om den magtesløse mand, der knuses af de meningsløse magter«, siger Winkel Holm.

I virkeligheden er det ifølge ham kun få af Kafkas fortællinger, som tydeligt er en historie om den lille mands mareridtsagtige møde med et uforståeligt system.

Hvordan bærer vi os ad med at trække grænsen, når flygtninge fra Afrika vil være en del af fællesskabet?

Mange Kafka-kendere, herhjemme eksempelvis nu afdøde Villy Sørensen, har læst Kafkas bøger ind i denne forståelsesramme. Men den grundlæggende stemning i Kafkas værker er ikke resignerende, men snarere mobiliserende og provokerende, mener Isak Winkel Holm.

Hvordan trækkes grænsen?

Det er kendt, at den berømte forfatter deltog i mange politiske møder, men han formulerede ikke selv et egentligt politisk projekt. Isak Winkel Holm mener, hans ståsted nok var et sted mellem socialisme og anarkisme, og han kan sagtens se det politiske i forfatterens historier.

»Man kan for eksempel se det i fortællingen ’Forvandlingen’, hvor den handelsrejsende Gregor Samsa vågner op forvandlet til en bille og bliver udstødt af familien.

Inde i spisestuen sidder familien og diskuterer, hvordan de skal håndtere hans forvandling. Fra værelset ved siden af forsøger Gregor at rømme sig for at blive en del af den fælles samtale, men de vil ikke lytte til en dyrestemme«, forklarer Isak Winkel Holm.

»’Forvandlingen’ handler ikke bare om et menneske, der bukker under. Den handler også om, hvordan vi trækker grænserne mellem de mennesker, der kan deltage i den politiske forhandling af det fælles liv, og de mennesker, der ikke kan, og som derfor falder uden gennem bunden på det menneskelige, sådan som Gregor gør. Det er ikke mindst det, der gør Kafkas forfatterskab helt aktuelt«.

Jeg forstår godt, at Isak Winkel Holm har lyst til at løfte Kafka ud af sin egen skygge, for i dag er Kafka næsten blevet for kafkask

»Hvordan bærer vi os ad med at trække grænsen, når flygtninge fra Afrika vil være en del af fællesskabet? Eller se på organisationer som Apple og Facebook, som er blevet så vigtige for mange i det store fællesskab, uden at vi som brugere har nogen indflydelse på deres systemer, eller har mulighed for at gøre vores stemme gældende over for dem, der bestemmer«.

Revitalisering er på sin plads

Litteraten og Kafka-kenderen Thomas Thurah har ikke læst Winkel Holms disputats, men han har stor sympati for, at der åbnes nye døre til forfatterskabet.

»Jeg forstår godt, at Isak Winkel Holm har lyst til at løfte Kafka ud af sin egen skygge, for i dag er Kafka næsten blevet for kafkask. Det kræver virkelig en stor kraft at løfte ham over i nogle nye sammenhænge. Det er godt, hvis Kafka bliver revitaliseret, for der bliver nemt noget anæmisk og klaustrofobisk over det sædvanlige syn på Kafka, og det bliver hurtigt røvkedeligt. Hvis der ligger et ønske om at genlæse Kafka og komme på sporet af en politisk handlekraft, så lyder det som et sympatisk projekt«, siger Thurah.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden