Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyfortolkning. Isak Winkel Holm gør op med den traditionelle forestilling om 'det kafkaske'.
Foto: (AP)

Nyfortolkning. Isak Winkel Holm gør op med den traditionelle forestilling om 'det kafkaske'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stort værk fornyer forstenet forståelse af Kafka

Ny bog om Kafka kommer med bud på, hvordan vi kan forstå litteratur som politisk.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Om og ikke mindst hvordan litteratur kan være ikke bare samfundsmæssigt relevant, men også politisk, er et spørgsmål, der er både oldgammelt og oppe i tiden, og ikke kun på grund af det forestående folketingsvalg.

Hvori ligger litteraturens mulighed, skrapt sagt, for at være andet end eksistentiel sutteklud og formmæssig forblændelse?

Isak Winkel Holms nye og ret fortrinlige bog om det politiske i Franz Kafkas forfatterskab, ‘Stormløb mod grænsen’, handler ikke kun om Kafka, men via Kafka også om især to ting, der er relevante for det spørgsmål.

Det politiske ved litteraturen

For det første: at anfægte ideen om, at litteratur kun kan være politisk, når den handler om umiskendeligt politiske emner.

Det vil sige, at litteraturens måde at virke politisk på ikke kun angår det, der skrives om, men også det, litteraturen gør.

Det politiske drejer sig også om det, der bestemmer, hvad vi overhovedet opfatter som politisk

For det andet: at det politiske ikke begrænser sig til det, de folkevalgte laver i parlamenterne.

Det politiske drejer sig også om det, der bestemmer, hvad vi overhovedet opfatter som politisk.

Det, som Kafkas værker ifølge Holm først og fremmest gør, er at fremkalde en foruroligelse, der vidner om, at noget er galt med det politiske fællesskab.

Opgør med forestillingen om 'det kafkaske'

Dermed gør Holm i bogen, der er en let omarbejdet udgave af hans doktorafhandling, også meget kærkomment op med udtrykket ’det kafkaske’ som en betegnelse for den særlige variant af absurd eksistentiel meningsløshed, Kafka i mange år er blevet forbundet med.

I Danmark har denne forståelse ikke mindst været repræsenteret af Villy Sørensen, der har udlagt Kafkas værker som antiutopiske skæbnefortællinger om det lille menneske som magtesløst offer for en overmagt.

Det, der er galt, er med andre ord ikke blevet lokaliseret i det mellemmenneskelige, men i det psykologiske eller metafysiske, ikke i en »rokkelig politisk orden«, men i en »urokkelig skæbneorden«, som Holm formulerer det.

Når den stakkels Gregor Samsa i ’Forvandlingen’ vågner en morgen som en form for bille og siden udstødes af sin familie, skal vi ikke forstå det som et fatalistisk billede på en eksistentiel fortabelse og tilværelsens absurditet, men derimod som legemliggørelsen af en eksklusion fra fællesskabet.

Biller har som bekendt ikke så meget at skulle have sagt, de er lige til at kvase.

Og dét – hvem der opfattes som værdige borgere og hvem som utøjslignende umennesker, hvem der har noget at skulle have sagt, og hvem der ikke har – er politisk og dermed »rokkeligt«, skriver Holm, med inspiration fra bl.a. filosoffer som franske Jacques Rancière og amerikanske Judith Butler.

Skelnen mellem politik og det politiske

At læse Kafka som politisk på denne måde handler derfor også om at skelne mellem politik og det politiske: Politik er det, der foregår i parlamenter og partier og drejer sig om indretningen af et etableret politisk fællesskab, mens det politiske i bredere forstand drejer sig om afgrænsningen af det politiske fællesskab.

I det 20. århundredes første halvdel såvel som i dag er flygtninge og statsløse nogle af dem, der mest akut ekskluderes fra de politiske fællesskaber.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På Kafkas tid var det især jøderne, i dag er det ikke mindst de stadig stigende flygtningestrømme fra Afrika og Mellemøsten.

Selv om Kafka ikke skriver direkte om disse politisk magtesløse grupper, er det alligevel – som Holm temmelig overbevisende argumenterer for i sine mange næranalyser – udstødelsens mekanik, Kafka hele vejen igennem, fra dagbogsoptegnelserne og brevene til fortællingerne og romanerne, beskæftiger sig med.

Fællesskabet i krise

Apropos folketingsvalget befinder den fællesskabskrise sig i dag ikke kun ude i verden, men i stigende grad også her i smørhullet, i form af voksende grupper af mennesker, der ikke anerkendes som fuldgyldige medlemmer af det danske fællesskab, og som der er minimal politisk interesse i at repræsentere, enten på grund af stamtræ eller modtagelse af overførselsindkomster.

Vi ved snart, hvem der skal være statsminister de næste år, men allerede nu ved vi, at der ikke, rent politisk, kommer til at være den store forskel på, om det bliver Helle eller Lars.

De politiske forskelle er små, og de største partier er lige interesserede i at opretholde og styrke et allerede eksisterende politisk middelklassefællesskab, ikke i at skærpe blikket for, hvem der uretmæssigt falder uden for det.

LÆS ANMELDELSEN

Foruroligelsen kan man med andre ord godt tage med sig ned i stemmeboksen på torsdag.

Kafkas »stormløb mod grænsen« – ordene er Kafkas egne – er på samme tid en måde at anfægte, hvor grænsen er draget, og en synliggørelse af, at der er en grænse, for det er i sagens natur svært at få øje på dem, der falder uden for fællesskabet.

Han er mere interesseret i den kraft, Kafkas værker kan have i dag, end den, de, som han skriver, har haft

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og i den synliggørelse består Kafkas, med Holms ord, »politik-gørelse«. Man kunne formulere det sådan, at litteraturen er revolutionær; hvad angår Kafka vil Holm dog, lidt kedeligt, men sikkert sandt, hellere tale om en »bekymret revision«.

Det er ikke kun kærkomment, at Holm bringer fornyelse til en forstenet forståelse af Kafkas værker, men også, at han er mere interesseret i den kraft, Kafkas værker kan have i dag, end den, de, som han skriver, har haft.

Dermed henvender ’Stormløb mod grænsen’ sig også til flere end bare Kafka-kenderne.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden