0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ud af skyggerne

Den islandske forfatter Audur Jónsdóttir flyttede til Danmark for at løsrive sig fra sin litterære baggrund.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

MORFAR DER, JEG HER. Audur Jónsdóttirs barndom forløb tæt på den berømte forfattermorfar Halldór Laxness, men siden har hun fundet den plads i solen, som er til hende alene. Foto: Thomas Borberg

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Af islandsk litteratur kender de fleste danskere sagaerne, Halldór Laxness og Einar Már Gudmundsson.

Måske har nogen også lært Sjón at kende, efter at han i februar vandt Nordisk Råds Litteraturpris.

Men hvad med de unge forfattere i Island - hvem er de og kan de komme ud af skyggerne af de store litterære koryfæer?

Verdensberømt morfar
Den 31-årige forfatter Audur Jónsdóttir bor med sin dansk-islandske mand i en lejlighed ved Nordhavn Station.

Der er kaffe på kanden i køkkenet, uden for vinduet smelter sneen og på køkkenbordet ligger et magasin, hvis forside er prydet af Audurs verdensberømte morfar, Halldór Laxness.

Nødvendig distance
Audur har boet i Danmark siden 2003, og det er ikke kun kærlighed, der har lokket hende sydpå.

Hvis hun skal skabe en distance til islandsk litteratur og i særdeleshed til sin personlige arv, er det nødvendigt at flytte fra sagaøen.

»Som forfatter er det godt at flytte fra Island for at få lidt distance«.

»Det er et meget lille samfund og rigtig mange forfattere bor i Reykjavík, hvilket betyder, at man hele tiden møder hinanden på gaden, og at der er meget konkurrence«.

»Pladsen er trang, så for at kunne være i fred til at skrive, er det nødvendigt at flytte til udlandet«.

Prisbelønnet
Som autodidakt forfatter og journalist begyndte Audur sin karriere på forskellige aviser og tidsskrifter i Reykjavik.

I øjeblikket skriver hun klummer til den islandske avis Morgunbladid ved siden af sit skønlitterære virke og det frivillige arbejde i et bogantikvariat på Østerbro.

For et par måneder siden modtog hun den store islandske litteraturpris 'Íslensku Bókmennta Verdlaunin' 2004 for sin seneste roman 'Fólkid í kjallaranum' (Dem i kælderen).

Prisen kan være en åbning ud mod en større læserskare, da det som islandsk forfatter er nødvendigt at få en pris, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at få bogen oversat og solgt til udlandet.

Mere end realisme
'Fólkid í kjallaranum' handler om kvinden Klara, der er vokset op hos et par temmelig flippede forældre, og er nu flyttet sammen med en opadstræbende reklamemand, Svenni. Klara gør op med forældregenerationens visioner og anfægter samtidig sin egen generations værdier, hvorved hun opdager nye sider hos sig selv. Ud over 'Fólkid í kjallaranum' har Audur udgivet romaner, noveller og børnebøger.

Hvad er drivkraften i dit forfatterskab?

»Hidtil har det været historiefortælling i et lidt romantisk lys, men nu er jeg blevet 30 og så skal der ske noget andet. 'Fólkid í kjallaranum' var en familiefortælling, men jeg havde en fornemmelse af at lukke en del af mit forfatterskab med den bog«.

»Det var som at genskrive min første bog, så mod slutningen kunne jeg mærke, at jeg var færdig med den art fortælling. Nu opstår der en frihed til at gøre noget helt nyt, så jeg er lidt bange for at beskrive mit forfatterskab for snævert«.

»Flere kritikere har kaldt mig en realistisk forfatter, men sådan ser jeg ikke mig selv. På sin vis er jeg samfundskritisk, men i 'Fólkid i kjallaranum' sker der også noget helt andet end det realistiske«.

Ud af morfars baghave
Audur Jónsdóttir. Man kan som følge af den islandske navnepolitik ikke gætte, at Audur er barnebarn til én Islands stolte sønner, Halldór Laxness. Det passer hende fint, for hun er efterhånden godt træt af at tale mere om sin morfar end om sit eget forfatterskab.

I anledning af Laxness' 100-års fødselsdag udgav Audur en børnebog om sin morfars barndom i Island og tænkte, at så kunne snakken forstumme. Det gjorde den ikke og hun bliver til stadighed stillet til regnskab for sin fortid.

Hvad er dit forhold til din morfar, Halldór Laxness?

»Mine forældre byggede hus i hans baghave, så jeg besøgte ham meget som barn. Jeg er selvfølgelig glad for ham som morfar og som forfatter, men ellers forsøger jeg at undgå at blive sat i sammenhæng med ham. I Island er det næsten umuligt og alle vil helst tale om ham og mig i stedet for at tale om mine bøger. Jeg har selv prøvet at nedtone forholdet, men alle ved, at Halldór er min morfar, så det er lidt svært«.

»Efterhånden er der mere respekt omkring mit eget forfatterskab, end da jeg debuterede. Dengang var der flere, der mente, at jeg bare skrev for at udnytte min kendte morfar«.

Litterært trick var printfejl
Audur er del af en ung islandsk forfattergeneration, som man åbenbart kan forvente sig lidt af hvert af: »Op til jul købte jeg en bog, som jeg læste med glæde. Efter 100 sider begyndte bogen forfra, og jeg tænkte, at det nok var meningen og læste det som et litterært trick. Der sker så meget eksperimenterende i litteraturen lige nu, så der gik lang tid, inden jeg opdagede, at det faktisk var en printfejl!«.

Denne tilsyneladende temmelig eksperimenterende generation, de 25-30-årige forfattere, er grundlæggende meget forskellige, men Audur finder alligevel nogle lighedspunkter:

»Forfatterskaberne er alle præget af en gennemgående samfundskritisk og politisk tone, som forvaltes på en humoristisk og personlig måde. Både menneskeligt og litterært præges generationen af st