Forlæggere elsker bestsellere, så her kommer opskriften på én: Man tager en isoleret klippeø ud for Cornwalls kyst. Giver øen en blodig forhistorie. Befolker den med personer, som alle har en grund til at flygte fra ubehagelige oplevelser tidligere i livet. Får en skiderik af en berømt forfatter klynget op i et reb på øens fyrtårn, og fra London får man tilkaldt digter-detektiven Adam Dalgliesh. Og - vigtigst af alt - man får en livskraftig, hvidhåret dame på 85 til at skrive historien om mordet og dets opklaring. Suverænt velskrevet Hvis den gamle dame med det smalle, blomstrede hårbånd hedder Phyllis Dorothy James, kan det ikke gå galt. Det er i hvert fald gået mere end godt for P.D. James, der med de ovennævnte ingredienser skrev og fik udgivet romanen 'Fyret', som Bo Tao Michaëlis her i avisen kaldte suverænt velskrevet. »Der er da forfattere, som bliver ved med at skrive og udgive bøger alt for længe«, siger P.D. James under et besøg i København. Planlægger næste roman Men både forfatter og interviewer ved, at det er en bemærkning, der intet har med hende selv at gøre. Den verdensberømte forfatter kunne ikke drømme om at holde op, og ingen ville drømme om at antyde, at det nok ville være på tide. »Jeg er i gang med at planlægge den næste roman«, siger hun, og når hun samtidig siger, at den nok vil være færdig om godt et par år, er den første tanke ikke, at hun på det tidspunkt vil være omkring 88, men at hendes læsere så endelig vil finde ud af, hvad der sker med hendes meget elskede politimand Adam Dalgliesh. Får han endelig lidt held med sit kærlighedsliv, som hun antyder i 'Fyret'? For det er sådan, det er med P.D. James. Hun synes lige så optændt og ambitiøs som en ung skribent, der véd, at vedkommende har et langt livs forfatterskab foran sig og ikke en snes succesfulde bøger bag sig. Intet at forsvare Hun ved godt - i teorien - at hun en dag skriver sin sidste bog, ligesom hun - i teorien - forholder sig til diskussionen om, at en del litterater ser ned på krimien. »Jeg er æresdoktor seks forskellige steder, herunder på tre ret anerkendte universiteter. Jeg har stået i spidsen for komiteen, der uddeler Booker-prisen og jeg er medlem af House of Lords«, siger P.D. James og sprutter et kort øjeblik af grin. »Selv føler jeg ikke, jeg har noget, jeg behøver forsvare. Det ville bekymre mig, hvis jeg ikke følte mig respekteret. Men der er forskel, og jeg ved da godt, at hvis man går ind i en boghandel i USA, så ville en del af bøgerne nok aldrig have set dagens lys, hvis de ikke blev markedsført som krimier«. »Men den bedste del af genre-litteraturen er god, og selv om jeg ikke bryder mig meget om science fiction, så er den bedste del af den da godt skrevet. Det samme kan man sige om kærlighedsromanerne. Man kan f.eks. tage Jane Austens romaner, der vel alle som én handler om en kvinde, der skal have en mand til slut«, siger P.D. James. Almindelige romanerDa du debuterede, skrev du en krimi, men var det ikke sådan, at dengang regnede du med, at din næste bog skulle være en 'rigtig' roman? »Kald det ikke en 'rigtig' roman«. Det er også kun for at provokere dig lidt. »Det lykkedes, for det er ikke sådan, at jeg har behov for at vise, at jeg kan skrive mainstream-skønlitteratur. Jeg har skrevet to, der begge blev en succes, og hvis jeg ønskede at skrive en nem roman, blev det ikke en detektivhistorie, for de er meget mere komplicerede end almindelige romaner. Men det er også sådan, at hvis jeg får en rigtig god ide, som ikke passer til en krimi, så skriver jeg den bare som en almindelig roman«, siger P.D. James. For det meste rammer hendes ideer imidlertid lige ned i krimisporet, hvor Adam Dalgliesh eller Cordelia Gray stikker næsen ned og finder frem til gerningsmanden. Og det er som regel stedet, der føder hendes ideer. Som den gjorde til 'Fyret'. En særlig ø »Jeg ville gerne placere en historie på en ø, men øer er brugt så ofte, så hvordan kunne jeg gøre det til noget specielt i min version, for det skal være anderledes, når jeg gør det. Dér fik jeg ideen om en tidligere privatejet ø, som nu er fondsejet, hvor man tilbyder folk i høje stillinger absolut afsondrethed og ro, fordi man kun kan komme i land ét sted på øen«. »Et sted, hvor alle kan lade sikkerhedsfolkene blive hjemme og sove for åbne vinduer. Problemet var selvfølgelig at få Dalgliesh til øen, for normalt hører den ikke under Scotland Yard. Min ide var, at premierministeren havde planer om at bruge øen som et hemmeligt mødested, og når der så sker et mystisk dødsfald, må man selvfølgelig tilkalde Dalgliesh som trouble shooter«, siger P.D. James og er åbenlyst fornøjet over sin skarpsindighed. Hun elsker at udtænke sine sindrige plots, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Og forfatteren selv vender om muligt hver en sten, før historien når ud til læserne. Kilder på Scotland Yard og i advokatmiljøet konsulteres, hvis det er nødvendigt, eller hun læser i sin store samling af 'Famous Trials' hjemme i privaten i London. Af samme årsag kunne man også finde hende på Cornwalls kyst, hvor hun indsnusede stemning og fotograferede de stenhytter, hun udstyrede sin klippeø med, ligesom hun opsøgte en tvilling til sin fiktive ø for at kunne give den helt rigtige stemning af en vindomsust, forreven ø, hvor bølgerne drøner ind mod klipperne. Kompleksitet P.D. James ved alt, før hun går i gang, men hun ved godt, at andre arbejder anderledes. »Der skal være spor til de læsere, man beder om at løse mysteriet. Derfor skal alt planlægges i detaljer. Simenon skrev sine bøger på to uger. Fandt navnene på sine personer i en telefonbog, placerede dem et sted og præsenterede dem for et mysterium, som han så forfulgte. Jeg gør det helt anderledes, og nogle gange siger folk også, at jeg skriver fire romaner i én«. »Mine bøger er meget komplekse. I 'Fyret' er der bl.a. historien om en leder af et laboratorium, hvor de bruger forsøgsdyr. Der er en hel roman i ham og de kontroverser, der følger af det. Det er en stor diskussion i Storbritannien«. GrusomhederI Skandinavien bliver krimien nogle gange brugt til samfundskritik? »Jeg kan godt sympatisere med det, selv om jeg ikke selv er didaktisk. Men se på 'Fyret'. Her møder læseren samtlige argumenter for at bruge forsøgsdyr og alle argumenterne imod. Jeg siger ikke, om det er rigtigt eller forkert, men gennem mine personer får jeg præsenteret problemet«, siger P.D. James. Du planlægger alt på forhånd. Taler du også med mordere? »Nej, for jeg ved, hvordan de tænker. Jeg kommer så langt ind i mine hovedpersoner, at jeg ved, hvordan de tænker og føler. Der findes masser af undersøgelser om psykopati, men de fortæller os intet, vi ikke ved i forvejen. Ofte har psykopater været udsat for grusomheder og misbrug, og allerede som små demonstrerer de ofte grusomheder over for dyr og andre«. BeroligelseLæserne (og tv-seerne) elsker seriefigurer som Adam Dalgliesh. Hvorfor?

»De skaber en slags tryghed. En beroligelse«. Hvad sker der i Adam Dalglieshs liv fremover?

»Han har jo fået et forhold, og måske bliver han gift. Det bliver han vel næsten nødt til. Han har allerede haft en død hustru, og jeg kan vel dårligt give ham en mere«, siger P.D. James.