Når en bog skrives som en jegfortælling, så ved man i det mindste, at hovedpersonen kommer levende gennem de 312 dramatiske sider.

Og det kan være rart, hvis ’man’ i forvejen synes, at verden godt kan bruge nogle sejre til de gode og humane. Vi møder det kærlige ægtepar, der har adopteret en lille pige – men som konfronteres med pigens biologiske far, der i kraft af en administrativ brøler ikke har skrevet under på adoptionen, og som nu med støtte fra sin dommerfar kræver barnet udleveret.