Rachel Kushners ’Flammekasterne’ er på flere måder et kunstværk. En roman så bandsat godt skrevet, at jeg er regulært blæst bagover. Men samtidig også noget så køligt som en roman skrevet med kunstværket som brændstof.
Vel at mærke ikke en eller anden kløgtig intrige bygget op omkring de skjulte detaljer i et berømt kunstværk, men en roman, som har den moderne kunsts grundspørgsmål indlejret i sit dna. En kunstnerroman, som med afsæt i en specifik kunsthistorisk scene udforsker kunsten som tegn, behov, påstand og performance.
