Krimiparodi fra Louis Jensen virker punkteret

Sprogblomster. Der er skægge passager, som viser, at Louis Jensen kan skrive finurligt og snurrigt. Fabulerende sprogblomster og associationer leveret af det klassiske kuldslåede fortællerjeg. Om dit og dat, kvinder, kunst og pjat. Men Jensens sproghus fungerer langt bedre i andre sammenhænge.
Sprogblomster. Der er skægge passager, som viser, at Louis Jensen kan skrive finurligt og snurrigt. Fabulerende sprogblomster og associationer leveret af det klassiske kuldslåede fortællerjeg. Om dit og dat, kvinder, kunst og pjat. Men Jensens sproghus fungerer langt bedre i andre sammenhænge.
Lyt til artiklen

Lad os få det på det rene. Jeg har intet mod parodier på krimilitteraturens mere eller mindre rigide regelsæt, som i øvrigt altid brydes og aldrig overholdes i de bedste af slagsen. G.K. Chesterton, som selv satte reglerne op, brød dem totalt med sit anarkistiske og dekonstruktive mesterværk ’Manden som var torsdag’ så tidligt som i 1908.

Den nye franske roman dengang i 1950’erne, Alain Robbe-Grillet og Michel Butor, elskede at lege med dens puslespilskulisser og pudseløjerlige klicheer. Men netop elskede. Parodi er ikke bare satire. Der er kærligheden til forskel og viden om den elskede, du udleverer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her