Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

mønstret. Designer Louise Roe kan lide at arbejde med marmor, fordi det er den ægte vare. »Marmorpladen bliver aldrig kedelig på grund af de forskelligartede mønstre, og der skal ikke så meget form til, før du står med et flot produkt«. Hun har designet skåle og marmorplader i grøn og hvid.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

80'ernes stendarling er tilbage i boligen

Marmor har fået en makeover og bliver nu brugt til alt fra bakker og borde til badeværelser og hele vægge.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Marmor har haft et imageproblem i årtier. Og for mange smager marmor stadig af Duran Duran, tequila sunrise, gulerodsbukser og koldpermanent.

LÆS ARTIKEL

Men nu poserer 80’er-stenen i alt fra indretningsmagasiner til boligblogs og instagramprofiler. Den spiller med musklerne i modeverdenen – som Saint-Laurents London-butik, der for et år siden åbnede med sort marmor på væggene og hvidt marmor på gulvene og i prøverummene. Designvirksomheder fra danske Hay, Gubi og Normann Cph til italienske BB Italia har alle marmor i de nye kataloger.

Designnavne som Louise Roe og Studio Christina Dam har marmor i kollektionerne. Og populære boligsblogs kommer med tips til, hvordan man kan lave sit eget marmorbord, hvis man ikke har mod på en større investering, ligesom møbelfabrikanten Fritz Hansen lancerer en ny marmorplade til det klassiske Poul Kjærholm-bord PK54 til foråret.

»Vi kan se, at der er en øget interesse for marmor. Det er ved at få en plads i de rene skandinaviske hjem. Det er blevet o.k. at sætte materialer sammen på nye måder, og marmoret har fået et helt andet liv, end det havde i 1960’erne. Det giver det en berettigelse igen«, siger designchef i Fritz Hansen Christian Grosen.

Hvis du alligevel er skeptisk – og synes, at marmor var en af de 1980’er-tendenser, der har det bedst ved at leve et stille liv i gamle huse – er du ikke alene. For mange hænger materialet sammen med mørkebrune marmorvindueskarme og let gullige marmorbadeværelser.

Sådan var det også for designer Louise Roe. Da hun selv købte et hus for ti år siden, trådte hun ind i et lyserødt marmorbadeværelse, som hun skyndte sig at få revet ned, da det havde den forkerte nuance. Men siden hun for et år siden tog klassisk hvid marmor med grå mønstre ind i sin kollektion, har det solgt bedre og bedre.

»Jeg kan godt mærke, at folk lige skal vænne sig til det. Det er et organisk materiale, der har fået en optur og er blevet moderne igen, og derfor vækker det følelser ligesom bredriflet fløjl. Det er jo netop det, der er sjovt ved at arbejde med det«, siger hun.

Fra oldtiden og frem

Der findes meget få materialer med så høj en signalværdi som marmor. Fra Pantheon i Rom til Taj Mahal i Agra i Indien er marmor kejsernes, kongernes og shahernes byggesten. Det antikke Grækenland var nærmest brolagt med marmor, og det ypperste billedhugger- og skulpturarbejde er altid blevet udført i marmor – som Michelangelos David-figur i mælkehvidt marmor. Marmor er blevet en favorit gennem tiden, fordi det er blødt og nemt at arbejde med. Men det er et kostbart materiale, fordi det er besværligt at udvinde og tungt at transportere. Da det ældste danske stenhuggerfirma, E. Nielsen, blev grundlagt for 200 år siden, var marmor da heller ikke for alle.

»Marmor var et materiale for de rige. De havde marmor som udsmykning i indgangspartierne til deres prestigeboliger – på en tid, hvor de fleste mennesker bare var glade for at have tag over hovedet«, fortæller Ole Grage, ejer og direktør i E. Nielsen og oldermand i Stenhuggerlauget.

I 1980’erne var marmor en storsællert. De billige fliser i byggemarkederne gjorde trenden tilgængelig for alle, og marmor var alle vegne.

Men pludselig fik folk nok.

»I 1990’erne og 00’erne solgte vi ingen marmor overhovedet. Først i slutningen af 00’erne kunne vi mærke, at folk så småt begyndte at finde tilbage til de klassiske dyder. I dag er marmor sammen med kalksten det materiale, vi sælger mest af«, siger Ole Grage.

Men marmor er bestemt ikke bare marmor. Farverne har ændret sig. Og materialet bliver brugt på en anden måde end tidligere. I dag vil forbrugerne gerne have hele plader af marmor til at dække f.eks. væggen i en bruser. Eller en kæmpestor bordplade i køkkenet.

»Det er nogle helt andre farver, mønstre og former, der er moderne i dag. De gamle farvenuancer duer ikke, og jeg kan se det tydeligt, når jeg er ude at handle marmor hos mine leverandører. Det, jeg vælger, skal passe sammen med nogle andre ting, der er fremme i tiden lige nu«, siger designer Louise Roe.

Hun henviser til det sociale medie Instagram, som er blevet en inspirationskilde for rigtig mange designere. Boligprofilerne fungerer nærmest som en slags barometer for boligindretning, hvor man kan følge med i, hvilke tendenser brugerne synes bedst om. På de profiler, der har flest hits, er billederne enkle og stærkt redigerede. Alt overflødigt er sorteret fra, og profilerne er farvejusterede, fortæller Louise Roe.

»Det er nærmest et sort og hvidt, helt rent univers, der egentlig lægger sig et sted mellem mode og indretning. Det hvide marmor passer godt ind i dette rene univers. Og så har jeg tilføjet noget meget grøn marmor til min kollektion, som passer ind i en anden stærk trend med grønne planter, urban gardening, store grønne træer indendørs og krydderurter over det hele«, siger Louise Roe.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Naturstenens kaviar

Marmor består primært af kalk, og det er blevet til for cirka 200 millioner år siden. Det bliver udvundet mange steder i verden – fra Sydamerika og USA til europæiske lande som Frankrig, Sverige og Norge. Men det er det italienske mælkehvide marmor fra stenbruddet i Carrara i Toscana, der er blevet udvundet i mere end 2.000 år, som er det mest eftertragtede.

Det gælder ikke kun for de designbevidste danskere. For også i Rusland og især Kina har man også for alvor fået øjnene op for materialet de seneste år. Her er det sjældent blot en diskret tilføjelse til indretningen – hele vægge, gulve, køkkener, badeværelser – endda hele tyrkiske bade – bliver beklædt med marmor. Det kan mærkes på prisen. Efterspørgslen på denne type sten er tredoblet de seneste fem år, skriver erhvervsnyhedsportalen Bloomberg. Og det har givet prisen et godt hak opad. Hele 10 procent steg kvadratmeterprisen i 2013.

»Hvid marmor er kaviaren inden for natursten. Det er dyrt og lækkert, og der er mange, der gerne vil have fat i det. Det presser priserne opad«, siger Ole Grage fra E. Nielsen.

Når marmorblokkene bliver hugget ud af bjerget, bliver de skåret op i cirka 2 cm tykke skiver og handlet – på samme måde som når en fiskerbåd kommer i land med dagens fangst. En flot skive af det hvide marmor kan gå for helt op til 10.000 kroner per m2. Og selv om det selvfølgelig langtfra kun er lige den eksklusive hvide variant, der finder ind i danskernes hjem, kan efterspørgslen mærkes på priserne i resten af stenbranchen.

Men hvorfor er forbrugerne så villige til at betale så mange penge for sten?

»Tendensen er, at vi godt kan lide et materiale, der er organisk. Vi kan godt lide, at der ikke er parabener i cremerne, at vores mad er økologisk, og det er det samme, der udspiller sig i boligen. Vi kan godt lide de rene varer, de ægte varer«, siger designer Louise Roe.

Boligindretningsbloggeren Dorte Bak, der står bag bloggen bybak.dk, mener, at det handler om, at danskerne i højere grad investerer i ting, der er fremtid i.

»Vi befinder os i en efterkrisetid. Det er sjovt at observere, hvordan danskerne går ud og investerer i ting, der kan gensælges, og som har en lang holdbarhed. Ligesom flere gerne køber designklassikere brugt, som de kan sælge igen. Det er de holdbare ting, man investerer i«.

Hos Fritz Hansen satser man også på marmor, fordi det er et materiale, der passer ind i tiden lige nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det har en varig værdi, som andre materialer ikke har. Det bliver hentet ud af et bjerg af store maskiner, og det er en videnskab. Jo længere, man kommer ind i et brud, jo mere ændrer stenene sig. Man kan ikke få den samme sten i dag, som man kunne sidste år. Udseendet kommer an på temperaturforhold og klimaforhold, da den blev lavet. Der kan være små stykker fiskeskelet eller fossiler i. Det er et naturmateriale, der ser ud, som det gør, og det kan man ikke lave om på, og det er tiltalende«, siger Christian Grosen.

Usikkerhedselementet – og det, at ikke to plader er ens – gør, at man aldrig kan vide med sikkerhed, hvordan éns nye sofabord eller køkkenbordplade kommer til at se ud. I stedet viser butikken et billede af den plade, der står på lageret – eller som er på vej fra stenbruddet i f.eks. Italien. Det kan lyde besværligt – eller charmerende – alt efter hvilken type man er.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden